Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ul
bag et Gardin. Man forbavses ved, at sligt kunde gaa
for sig. Altsaa bestod Jung ikke Prøven, men blev sendt
bort med det Skudsmaal, at han vel var nogenlunde i
Theorien, men duede ikke til Praxis, hvorfor det kun i
yderste Nødstilfælde blev tilstedt ham at yde Fødselshjælp.
Hvor latterligt det hele end var, følte Jung sig dog med
Rette højlig krænket, og han begav sig derfor samme
Dag til Duisburg, hvor der var et medicinsk Fakultet.
Her fik Piben en anden Lyd. Jung blev erklæret for
fuldstændig uskyldig i det foreliggende Barseltilfælde, og
hans Ære som Læge blev aldeles restitueret.
Saaledes kunde det ske dengang. Det gode skriftlige
Vidnesbyrd, som han her modtog, lod Barselkvindens Mand
opslaa paa Raadhuset i Elberfeld.
Kort efter hin ærgerlige Begivenhed havde Jung
den Glæde lykkelig at operere en anset Mand, en
Professor i Marburg, for den graa Stær, hvilket i høj Grad
forøgede hans Anseelse i den Retning. En anden Glæde
havde han ved at gjense sin Fader Vilhelm Jung efter
en Række Aars Forløb; denne kom efter Indbydelse til
Elberfeld, fik den kjærligste Modtagelse og tilbragte otte
Dage dér. Han kunde ikke noksom undre sig over den
store Lykke, hans Søn havde gjort, og denne vilde ikke
rive ham ud af Illusionen, skjøndt der jo var saa meget
tvivlsomt ved den Lykke.
En morsom og opmuntrende Hændelse indtraf kort
efiter. En tidlig Morgenstund blev Jung kaldet hen paa
en Gjæstgivergaard til en fremmed Patient. Han traf
denne i Sengen med et tykt Klæde om Halsen, Hovedet
indhyllet; den Fremmede strakte Haanden ud af Sengen
og sagde med en svag, rusten Stemme: „Hr. Doktor,
føl min Puls, jeg er meget syg og svag." Jung følte,
men Pulsen slog fortræffeligt, og han sagde da: „Jeg
mærker ingen Sygdom, Pulsen er god." I samme øjeblik
fo’r den Fremmede ud af Sengen, rev Tørklæderne af
sig og omfavnede Jung med Latter. Det var Goethe,
som denne Sommer 1774 tumlede sig paa Rejser; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
