Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Jung var kommet endnu dybere ind i Trængslernes
Smelteovn end før. Ved sin Hjemkomst erfarede han,
at en stor Del af hans Praxis var tabt for ham ved hans
lange Fraværelse og ved det uheldige Udfald, som hurtig
var rygtedes. De 1000 Gylden gik til at betale noget af den
værste Gjæld, men bitre Næringssorger indfandt sig strax
igjen, og selv Svigerfaderen Heyder gjorde ham
Bebrejdelser, fordi han var en daarlig Husholder. Midt i alt
dette gjorde han en ny Rejse til Frankfurt for at
undersøge, om der ikke skulde aabne sig Mulighed for, at
Hr. Lersner kunde faa Synet, men det blev ikke til noget.
Han saa’ ved denne Lejlighed Goethe for sidste Gang i
mange, mange Aar; som bekjendt kom denne til Weimar,
ved dette Tidspunkt og blev fra nu af fastknyttet til
dette Sted.
Medens Jung var i Frankfurt, faldt et Skrift af den
rationalistiske Forfatter Nicolai ham i Hænde. Bogen
hed: „Hr. Magister Sebaldus Nothankers Liv og
Meninger", og Tendensen med den var at fremstille alle
Rationalister som ædle, højsindede Mennesker, alle Bibeltroende
derimod enten som Faarehoveder eller Kjæltringer.’)
Bogens Helt, Pastor Sebaldus, bliver afsat fra sit Embede,
fordi han nægter Helvedstraffenés Evighed. Nødlidende
kommer han til Berlin; her hører han i en fuldproppet
Kirke en ung Kandidat med Fuldmaane-Ansigt og hvid
bølgende Paryk prædike saa dejligt om Kjærlighed, at
Sebaldus, overbevist om at have truffet en Mand med
Hjærtet paa det rette Sted, strax efter Gudstjenesten iler
hjem til ham for at forelægge ham sin Nød. Men da
han saa fortæller Grunden til sin Afsættelse, korser
Kandidaten sig forfærdet, og hans Fader, Sognepræsten,
’) C.F.Nicolai (1733—1811) var Ven af Lessing, og de lignede hin:
anden i skarp Forstand, men der var den svælgende Afgrund imellem
dem, at Lessing hele sit Liv igjennem søgte efter Sandhed, Nicolai
derimod mente forlængst at have fundet den; Lessing var desuden
Digter, Nicolai en inderlig tør Prosaist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
