- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
133

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

at han nu kom ind paa en ny. Som Læge havde han
været virksom og nidkjær, havde været en Velgjører
mod Fattige, men baade indre Grunde, nemlig Mistillid
til Lægekunsten, og de ydre Kaar nødte ham til at
forlade denne Vej. Gud havde for længe siden beredt
ham til den nye.

• Rejsen syd paa var en Lysttur for Ægteparret, der
med nyt Mod saa’ ud i Fremtiden. I Düsseldorf tog de
Afsked med Jacobis. I Ehrenbreitstein aflagde Jung et
Besøg, som siden fik Betydning for ham, hos den
bekjendte Fru Sofie de la Roche; .den næsten 50aarige,
aandrige Dame, Wielands Ungdomsflamme, halv tydsk,
halv fransk i sin Dannelse, havde gjort sit Hus til „et
aandeligt Valfartssted ved Rhinen". Goethe kaldte hende
spøgende sin Mama1), Jung fik hende ogsaa kjær. I
Frankfurt gjæstede denne sin gode Ven Pastor Kraft, en
Mand der i Trossager svarede til sit Navn. Over Mainz
og Worms gik Rejsen derpaa til Mannheim, hvor han
blev hjærtelig modtaget fornemmelig af Eisenhart, men
ogsaa af Folk i det hele taget, og han fik ret at mærke,
hvorledes hans Barndoms- og Ungdomshistorie havde
banet Vej for ham. Men Eisenhart raadede ham til at
optræde med Forsigtighed i religiøs Henseende, naar han
kom i sin nye Stilling, da Folk havde den Tanke om
ham, at han var Pietist, hvilket var særlig ilde set.

Saa gik da Rejsen videre ind i Pfalz. De stejle
Klipper, de skovbegroede Bjærge, de gamle Ridderborge,
alt hilste Jung saa venligt i Møde; det mindede ham om
hans Barndomsegn. Endelig dukkede Kaiserslautern
frem. Dér laa hans Fremtids Hjem, kranset af Skove,
med sine mange gamle Taarne højt i Sky. Hvor ban-

*) Hun var Datter af en Læge, var født 1731, døde 1807; havde en
Tid været i Huset hos Pastor Wieland, Fader til Digteren. Dennes
glødende Kjærlighed delte hun ikke, meil blev ham altid en tro
Veninde, Hun blev gift med en Hofraad de la Roche. Rousseau
paavirkede hende stærkt, og flere Romaner af hende bære Vidne
derom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free