Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
naadig; jeg aner, at jeg skal dø!" Den samme Anelse
slog ogsaa ham i Møde, og han gjennembævedes af
Angst, thi han elskede hende højt. Hun kom i Seng og
blev strax meget syg, men gav sig taalmodig over i
Guds Haand. „Herre, gjør med mig, hvad du vil," bad
hun, „jeg er dit Barn. Vil du, at jeg ikke mere skal se
mine Forældre og Søskende, saa befaler jeg dem i din
Haand; led du dem, saa jeg engang maa se dem for din
Trone." Hun havde Brystfeber, ledsaget af hysteriske
Tilfælde. Efter 14 Dages Forløb syntes hun bedre, og
Jung haabede paa hendes Helbredelse, men saa gik
Sygdommen over til Lungetæring; hun hostede store Stykker
op og led meget. Men altid var hun taalmodig. I de
stærke Lidelser bad hun Herren om at tænke paa hende
efter sin store Barmhjærtighed, og ofte bad hun sin Mand
og den Kvinde, der plejede hende, om at tilgive hende
al den Møje, hun voldte dem. Jung kæmpede med
Gud i Bønnen; den Plet af Gulvet i et Hjørne af hans
Studereværelse, hvor han plejede at knæle, blev hel
glat ved Slidet. Længe var det som om Himlen var
lukket for hans Bønner, men en Aften silde, da han stod
ved Vinduet og opsendte sine Hjærtesuk, følte han paa
én Gang en usigelig Fred, derefter en Hengivelse i Guds
Vilje, stærk til at bære, hvad Gud vilde lægge paa ham.
Da han kort efter traadte ind i Sygeværelset, kaldte
Christine ham til sig, saa’ paa ham med sine dybe, brune
øjne og sagde: „Jeg dør, kjæreste Engel! Fat dig, jeg
dør gjærne. Vor tiaarige Ægtestand har været fuld af
Lidelser; det behager ikke Gud, at jeg skal se dig udløst
af din Kummer, men han vil redde dig. Vær du trøstig
og stille, Gud vil ikke forlade dig. Mine to Børn
behøver jeg ikke at lægge dig paa Hjærte, du er Fader, og
Gud vil forsørge dem." Fra det øjeblik vare de begge
rolige og fattede.
Om Aftenen den 17de Oktober, Tomaaneders-Dagen
efter Sygdommens Begyndelse, mærkedes Dødstegnene.
Dog gik Natten roligt, men da Jung tidlig om Morgenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
