Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
lige Venner var der ogsaa i Kaiserslautern, men Trykket
hvilede alligevel stadig over Jung. Han bad saa at sige
uophørlig; han bad, naar han var hjemme, hans Hjærte
sukkede til Gud, naar han stod paa Kathedret. Da kom
en Aften en fremmed ung Embedsmand venligt og høfligt
ind til ham. Han skulde opholde sig en Tid i Byen for
at sætte sig ind i nogle landøkonomiske Fag og hans
Hustru var med ham. Da han havde hørt om Jungs
Sorg og Ensomhed, foreslog han, at han og Hustru
skulde flytte ind til ham, og at de skulde føre fælles
Husholdning. Dette skete og blev til gjensidig
Opmuntring hele Vinteren igjennem. Jung arbejdede nu
med rastløs Flid og skrev Lærebøger i sine Fag; han
solgte en Del af sit Indbo og betalte af paa sin Gjæld.
Men i Paasken 1782 drog hans Husfæller bort, og han
var atter alene.
Af og til flk han opmuntrende Vidnesbyrd om, hvor
meget han var kjendt og elsket, navnlig gjennem sin
Ungdomshistorie. En Dag traadte en ung, fremmed
Mand ind ad Døren; han hed v. Bilden, var Søn af
en Patricier og skulde studere her, hvorfor han meldte
sig til Indtegning. Tilfældig fremviser han sin Stambog,
og i denne stod der skrevet følgende Ord: „Herren
vil have Omsorg. Dette Stillings Valgsprog
tilligemed hans Tillid til Gud anbefaler dig, kjæreste Broder!
din tro Søster Amalie." Det unge Menneske anede ikke,
at Stilling var den samme som Professor Jung, der stod
for ham, og siger derfor troskyldig: „De har dog vel
ogsaa læst Stillings Skrifter?" Denne svarede smilende:
„Ja, jeg kjender dem meget godt." V. Bilden ønskede
gjærne at vide, hvor Stilling levede, thi han følte sig saa
taknemlig imod ham, og man kan tænke sig hans Glæde,
da han erfarede, at det var den Mand, han talte med,
og hvis Vejledning han nu skulde nyde.
I Længden faldt det Jung altfor tungt at leve enligt,
>) Jung-Stillings Erzählungen. Schr. 12 Bd. S. 69 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
