- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
163

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

163

at de saa’ saa gamle ud. Besøget hos den
kristeligsindede Stolbergske Familie blev siden gjengjældt af
denne i Marburg, hvor Grevens vare med til at fejre
Jungs 49aarige Fødselsdag.Kort efter gjorde denne
en anden Rejse syd paa langs Rhinen, hvor han
ligeledes øvede sin velgjørende Virksomhed som øjenlæge-;
men et Sted havde han det sjældne Tilfælde, at en blind
Mand af religiøse Grunde ikke vilde hjælpes. „Herren
har lagt dette Kors paa mig," sagde han, „jeg vil ogsaa
bære det til hans Ære." Hovedbesøget ’paa denne Rejse
gjaldt Neuwied, hvor Jung for første Gang saa’ en
hern-hutisk Menighed, og dennes hele Forhold og
Gudstjeneste gjorde et dybt og blivende Indtryk paa ham.
Hidtil havde han havt visse Forbehold overfor
Brødremenighederne, om hvem han i sin Barndomsegn havde
hørt mange skarpe Domme af de Opvakte, hvilket ikke
var saa underligt, da Zinzendorfs og hans Tilhængeres
Optræden i Berleburg i sin Tid ikke altid havde været
heldig. Nu vare mange af de skarpe Kanter paa dem
afslebne, og Jung følte sig ret forenet med dem i Troen.
Han kom i de følgende Aar mere og mere til at betragte
disse Menigheder som gode Oaser midt i den stedse
voxende Vantros ørken, og deri havde han heller
ingenlunde Uret. Paa Neuwied knyttede Jung et fortroligt
Venskab med den ædle gamle Fyrstinde, som han stod
i Brevvexling med til hendes Død.

Paa Hjemvejen fra denne Rejse fik Jung Efterretning
om, at Selma var bleven syg, og fyldt af bange Anelser
hastede han hjem. Hun havde skjænket ham flere Børn;
det sidste var dødfødt, og ved den Lejlighed havde
hendes Helbred faaet et Knæk. Nu var hun igjen i
velsignede Omstændigheder. Da Jung kom op ad Trappen
i sit Hjem, saa’ han Selma staa øverst oppe, støttende
sig ved Rækværket; hun saa’ bleg og forandret ud. Med

’) Det er en Hukommelsesfejl af Jung-Stilling, naar han i sine
Lehr-jahre, Schr. i, S. 449 kalder det den 50de.

11*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free