- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
166

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

Mands „Stolthed", som han udtrykker sig; hun var
aandrig og klog, hendes Dygtighed havde grebet ind paa alle
Omraader; Husvæsenet havde hun styret fortræffeligt,
bragt Orden i Pengesagerne, afslebet Kanterne i Mandens
ydre Væsen, hele Hjemmet havde ved hende faaet et
rigere og skjønnere Præg.

Et halvt Aar efter Selmas Død ægtede Jung den
Kvinde, som hun havde udpeget for ham, Elise Coing;
hun var da i sit 35te Aar. Bryllupet fandt Sted paa
hendes Daabs- og Navnedag den 19de November, den
hellige Elisabeths Dag. Da hun blev døbt, havde hendes
Bedstemoder, Oldemoder og Tipoldemoder, der alle hed
Elisabeth, staaet Fadder til hende; selv hed hun ogsaa
egentlig Elisabeth. Hun var en mild, kjærlig Sjæl, som
i kristelig Henseende ganske stemmede med Jung og
som elskede baade ham og hele hans Børneflok højt;
hun var tillige en taalmodig Kvinde, som netop derved
egnede sig godt til at staa ved en Mands Side, der hele
Livet igjennem havde svære Kampe. Det er vistnok med
Rette bleven sagt om Jung-Stilling, at han var
overordentlig lykkelig i alle sine tre Ægteskaber, men at Elise
var dog Kronen paa det hele.

Paa Bryllupsdagen holdt Jung først fire
Forelæsninger, derefter læste han en Time med Arveprinsen af
Hessen-Kassel, som i denne Vinter opholdt sig i
Mar-burg, og efter at dette Dagværk var endt, fandt saa
Bryllupet Sted. Mellem Vielsen og Festmaaltidet sang
Datteren Hanne til Faderens Klavérspil en smuk Sang,
som denne havde digtet om Selma og Elise1), og det
var i det hele en skjøn, om end alvorsfuld Bryllupsdag.

Kort efter kom en svær Prøvetid med den ældste
Datter. Hun blev hysterisk, ligesom hendes Moder
Christine havde været, og næppe var det bleven lidt bedre
med hende, før en Student forelskede sig saa rasende i
hende, at det nødvendig maatte vække en pinlig Opsigt.

’) Lehrjahre, Schr. i, 462.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free