Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Han anholdt om hendes Haand hos Forældrene og fik til
Svar, at naar han kunde forsørge hende, og hvis hun
vilde have ham, vilde de ikke sætte sig imod det. Men
da hun bestemt erklærede, at hun paa ingen Maade vilde
have ham, opfordrede han Jung til at tvinge hende, og
dennes Afvisning nyttede aldeles intet. Den rasende
Elsker trængte engang ind til Hanne paa hendes Værelse,
medens Faderen var paa Forelæsning, men ved hendes
Angstskrig kom denne hende til Hjælp; derefter,
indlogerede han sig ligeoverfor dem, for at iagttage og være
beredt, men man fik hende bragt i Sikkerhed til et
fjærnere Sted. Flere Gange trængte han siden ind for
at finde Hanne, men blev kastet paa Døren. Endelig
styrtede han sig i Fortvivelse i Floden, men blev trukket
op og bragt til sit egentlige Hjem nogle Mil fra Marburg.
Herfra bestormede han Jung med Truselsbreve, saa at
denne tilsidst maatte henvende sig til øvrigheden om
Beskyttelse, for sin Familie, og da blev endelig det unge
Menneske ved Politiets Hjælp skaffet bort og kom til
Udlandet, hvor han kort efter døde. Men Hanne blev
forlovet og snart efter gift med en elskværdig ung Præst
Schwarz i Nærheden af Marburg.
Jungs Husstand voxede imidlertid, trods Datterens
Giftermaal. Den ældste Søn Jakob, der hidtil havde
været andet Steds i Pension, kom hjem og blev en flink
Student, og da Elises Forældre, Hr. og Fru Coing døde,
bleve alle hendes Søskende optagne i Familien. Men
Elise fik snart en bedrøvelig Svaghed, idet hendes Hoved
trak sig ned mod den højre Skulder og hele Overkroppen
efterhaanden bøjedes til denne Side, saa at hun blev
ganske skjæv. Ingen Midler hjalp; det blev en
mange-aarig eller rettere vedvarende Lidelse, som vel senere
mildnedes noget, men aldrig ophørte. Med stor
Taal-modighed bar Elise dette ydre Kors.
Vi vende os hermed fra de mindre Forhold for at
betragte de større, som nu udviklede sig, og som bleve
af gjennemgribende Betydning for Jung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
