Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-184
det ham i Møde. Disse indviede ham nu, efter at han
først havde faaet sin legemlige Sult stillet, i den sande
højere Visdom, og da det var den, han havde søgt efter
gjennem alle de dunkle og farlige Veje, naaede han
saaledes sit Maal.
Hvad nu Betydningen af alt dette angaar, vilde
Paavisningen af alle Enkeltheder i Allegorien baade blive
for vidtløftig og trættende, men vi maa nøjes med noget
af det vigtigste. Kanöpen betyder Fornuftmennesket i
sin Naturtilstand, hos hvem Hovedet er født, men ikke
det hele Menneske, hvilket først sker ved at tilegne sig
Guds Naade. Pyramiderne ere de gamle filosofiske
Systemer, men den bestemte, Evgenius kom ind i, er
Psykologien eller den sande Sjælelære. At han var alene,
betegner, at enhver selv maa gaa ad sin Tænknings Vej.
At han kommer dybt ned i Jorden, viser os, at den
filosofiske Gransker maa sænke sig ned i sin egen Tilværelses
Dybde; Horus med Fingeren paa Munden betegner, at
der skal være tyst, naar man skal finde ind til Sandheden.
At Vejen stedse paany findes ved at lukke den halvfødte
Kanop op, antyder, at man stadig maa løfte sig op af
Sanseligheden. De lange Gange ere de filosofiske
Undersøgelser, og Isis med Sløret er den metafysiske Guddom,
Naturaanden, som den moderne Verden vil sætte i Stedet
for Kristus. Naar Sløret løftes, ser man, at det ikke er
ham, men kun Naturen med Forstand, Magt, Virksomhed
og Trang mod Lyset (de fire Ansigter). Da Evgenius
har set, at det ikke er den rette Gud, trænger han videre
ind i Dunkelheden og træffer Uhyret Anubis, det er
Fatalismen, den jærnhaarde, uforanderlige Skjæbne, hvis tre
Hoveder betyde Kristushadet, Fortvivlelse og
Egenkjærlig-hed. Lang og trættende er Vejen for at komme ud af
Fatalismen (Jung-Stilling havde selv erfaret det); Lampen,
der brænder paa Mumiekisten, viser os, at Fornuftens Lys
kun fører til Døden. Endelig naa’s Maalet for al
Menneskets egen Forskning, det uendelige Mørke; her er
Grænsen. Da hæves den, der ikke fandt Visdommen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
