- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
187

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-187

Til Slutning udbryder Jung-Stilling bevæget: „Gud,
du være evig takket, fordi du altid begynder med Aften
og Efteraar og ender med Morgen og Vaar! Bliv hos
os, Herre, thi det lakker mod Aften, og Dagen hælder!
Lad ikke, som du vil vandre videre, thi vi stakkels
Emaus-disciple ere bange. Aander spøge om os, de bære
Lamper i Haand, se i Afstand hvide ud ligesom fromme
bortgangne Sjæle, som ved deres Bortgang endnu have glemt
noget, og de lokke én ligesom Sirenerne ved deres
rørende Sang — men Ve dem, som følge efter deres
Lamper og Sang–!"

„Store Anelser svæve som Fremtids Aander, især i
ensomme, stille øjeblikke, forbi min Sjæl, men de ere kun
som fjærne Lynglimt om Natten."

„Snart sender min Aand et Blik, men ogsaa kun et
Blik mod et Billede, som forsvinder allerede i dets
Fremkomst. Det er mig da, som saa’ jeg en Del af den nye
Himmel og den nye Jord, men jeg ser den stedse belyst
enten af Aften- eller Morgensolen. Fra dette høje Billede
vifter da en Følelse hid til mig, som gjennemtrænger min
hele Aand, men ogsaa kun varer et Øjeblik. Kunde min
Sjæl fæstne denne Følelse, denne Straale fra det evige
Lys, da var jeg salig."–-

„I ere nu forbi, I gyldne Timer af Turtelduesangen
i ørken! Min Hjemvesbog nærmer sig Enden. Jeg har
tegnet Vejen hjemad, ligesom Drengen, naar han presser
Pennefjefen mellem Fingrene, saa at de blive brune og
blaa, og saa tegner en Kirke eller et Slot, saa man knap
kan se, hvad det er."

Han tænker paa, naar han selv som Barn sad og
malede en Kirke, og Fader Eberhard smilede og sagde:
„Den Dreng maa være Præst!" „Nej, kjære Bedstefader!
Præst er jeg ikke bleven, men jeg har skrevet en
Hjemvesbog, som du skulde have læst!"–-„Jeg haaber,

mine Fædre ville trykke min Haand og ryste den, naar
jeg engang kommer til dem. — Men jeg vil kun rose

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free