Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-214
offentlig: „Tror I da, at det stemmer med Guds Visdom
at danne et Menneske med saa forbavsende Møje og saa
megen Bekostning, for derefter at sætte mig paa
Hvile-bænken og lægge Hænderne i Skjødet? — Det er egentlig
uden Sammenligning Mesterstykket i min Livsførelse."
Saaledes maatte den Mand tænke, som hele Livet
igjennem havde set Guds Styrelse med Troens øje, havde
gjort saa rige Erfaringer om, hvorledes hver ny Vending
i Livsførelsen havde en bestemt Hensigt til Gavn for ham
selv og andre, og som brændte efter at udføre Guds
naadige Vilje. At den nu for ham oprundne Periode var
Mesterstykket i hele Livsførelsen, var vistnok en naiv
Ytring, men klæder godt i dens Mund, der som han var en
stadig Beundrer af Guds Visdom. Nægtes kan det heller
ikke, at han nu var kommet i en Stilling, som næsten
var enestaaende. Hvordan den var, fremgaar bedst af
de Ord, hvormed Kurfyrsten af Baden modtog ham: „Jeg
glæder mig ved at vide Dem i mit Land. Jeg har fra
ung af havt det ønske at vie alle mine Kræfter til
Religionen og Kristendommen, men Gud bar betroet mig
Regentembedet, som jeg skylder al min Kraft. De er nu
den Mand, som Gud har beredt til dette øjemed. Jeg
løser Dem derfor fra alle jordiske Forpligtelser og
paalægger Dem i mit Sted at fremme Religion og praktisk
Kristendom ved Deres Brevvexling og Skribentvirksomhed.
Dertil kalder og lønner jeg Dem."
Det var altsaa en Tillidspost som faa. Den fordums
Skolelærer og Skræddersvend som en Fyrstes højest
betroede Mand i den ypperste af alle Gjerninger paa Jorden!
Og hvilken Fyrste? Badens Hersker, Karl Frederik,
var en Mand paa 76 Aar og havde dengang regeret det
skjønne Land i ikke mindre end 55 Aar; Retsind og
kristelig Fromhed smykkede denne Olding. Det var ikke
en Plads, hvor Jung-Stilling skulde krybe forsigtig om,
for ikke at støde an; det var ikke en Fyrste, der skulde
smigres; nej, Jung kunde være sig selv overfor ham, og
han var det. Ærbødighed for dem, Gud havde sat til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
