- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
220

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-220

selv efter at det gik tilbage for denne; han skriver 1814,
at havde han været gjennemtrængt af Kristendommens
Aand, saa var han bleven en Lykkebringer for Verden,
men han var en koldblodig Filosof og Fornuftmenneske.
Gud brugte ham til at udføre sine Domme, og saa længe
det skulde være saa, lykkedes alt for ham.

En taabelig Beskyldning blev offentlig fremsat rr;od
Jung-Stilling, at han var Stifter af en Napoleonssekt i
Würtemberg. Det var nogle Sværmere, der antog
Napoleon for Kristus, som var kommet tilbage. De skilte
sig ud. fra den bestaaende Kirke, nægtede øvrigheden
Lydighed og vare rene Fanatikere. Mandfolkene bar
hvide Hatte med fransk Kokarde, Kvinderne en broderet
Stjærne paa Brystet, og de sagde Du til alle. Nogle
bleve satte i Tugthus, andre i Daareanstalter. Men
Jung-Stilling maatte offentlig fralægge sig al Forbindelse
med dem.l)

I Aaret 1808 udgav Jung-Stilling et Værk, som han
længe havde samlet Stof til, og som vakte betydelig
Opsigt. Det -hedder: „Aandekundskabens Theori"
og er dediceret til Storhertug Karl Frederik, „Fyrsternes
Patriark og Kristustilbederen paa Tronen".2) Denne
mærkelige Bog, som mest af alt viser Jung-Stillings Hang
til Mysticisme, maa dog ikke sættes i Klasse med den
egentlige ældre eller nyere Spiritismes Skrifter.
Forfatteren betoner stærkt, at Bogen er imod dem, som
lægge mere Vægt paa Aander, end man bør. Men dette
„end man bør" er jo et løst Begfeb. Dog regner han
hertil, at man ikke maa søge Omgang med Aander,
hvilket er en Synd i dette Liv.8) Magnetismen optager
ham meget, og han anfører Exempler paa, hvorledes
magnetiserede Mennesker have meddelt Ting fra de dødes
Opholdssted, som stemme med hans „Scener fra Aande-

Ergänzungsbd. 13, 269.

2) Theorie der Geisterkunde 1808.

3) Theorie, d. Geisterkunde, S. 74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free