Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-223
Tiden; vi behøve kun at tænke paa Prins Karl af Hessen,
en af hans Velyndere, der nok dyrkede Omgang med
Aander. Men man maa da i al Fald paaskjønne, at
Jung-Stilling nøjedes med Theori og holdt sig fra al
Praxis. Han siger selv, at han har aldrig set nogen
Aand eller i det hele taget noget overnaturligt.’)
Denne Bog fik en meget blandet Modtagelse, som
man kunde vente. I Basel og Würtemberg blev den
ligefrem forbudt, som førende falsk Lære, andre nøjedes
med at gjøre Nar ad den, og mange af Jung-Stillings
Venner lagde Bogen med Uvilje fra sig. Denne tog sig
alt dette meget nær og skrev et ForsVar for den.2) Heri
indrømmede han, at han antog en Slags Skjærsild, en
Rensning for de afdødes Sjæle, „men," siger han, „mange
oplyste Theologer i de protestantiske Kirker dele min
Mening." Da han ogsaa var beskyldt for at lære
Apo-katastasis, svarer han temmelig uforsigtigt, idet han i
øjeblikkets Hede gaar videre, end han selv i „Scener fra
Aanderiget" havde antydet: „Der gaar ikke en
Menneskesjæl tabt, de blive alle, alle frelste! Den hellige Skrift
siger ikke et eneste Sted det modsatte; alle Steder, hvoraf
man vil bevise Helvedstraffenes Evighed, sige kun, at
de ville vare en ubestemt lang Tid. Det hebraiske Ord
D^iy og det græske atmvioç, som Luther har oversat ved
evig, betyder intet Steds en uendelig, men nok en meget
lang, en ubestemt lang Tid. Naar der staar om Synd
imod den Helligaand, at den hverken tilgives i denne
eller i den kommende Verdensperiode, da betyder det jo
det, som det siger, og ikke mere."8) Der var imidlertid
nogle, som satte Pris paa Bogen, og det var, som man
kan tænke sig, en Del af de unge Romantikere, der jo
tidt med Forkjærlighed dvælede ved Aandesyner,
Gjengangere og sligt. I et Brev til La Motte Fouqué, den
’) Der graue Mann, 2, 379.
’) Apologie der Theori« der Geisterkunde 1809
’) Apologie S. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
