Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-231
sætning end imellem disse to, som de nu vare, kan næppe
tænkes. Imidlertid varede deres Møde, da Jung-Stilling
tilfeldigvis nødvendig skulde bort paa en Rejse, kun en
halv Times Tid.
De tydske Romantikere stod jo Jung-Stilling langt
nærmere end Goethe. Vi have omtalt hans Forbindelse
med Fouqué, der optog en Del af hans Digte fra
fordums Tid (med Melodier af Jung-Stilling selv) i en
Samling, der hed „Die Jahreszeiten". Men hvor meget han
end sympathiserede med Romantikerne, havde han dog
øje for de ultragermanske Overdrivelser, der traadte saa
stærkt frem efter Frihedskrigen. Han fandt, at Hadet til
alt fransk var latterligt; „man hader deres Klæder og
Sprog, men hader ikke deres Letsind." Den
gammel-tydske Dragt, som nu især blandt Studenterne kom i
Mode, behagede ikke Jung-Stilling, dels fordi Dragten slet
ikke var tydsk, men spansk, dels fordi det viste en
Ud-vorteshed, som ikke lovede godt. Gjenfødelsen af den
tydske Nation beror ikke paa Klæderne, siger han, men
paa at vende tilbage til sand Kristendom, og han
anvender derpaa med Rette følgende Lignelse: En fattig
Mand kom til en Skrædder og bad ham låve en
Uhr-lomme i hans Klæder. Skrædderen spurgte, om han da
havde et Uhr. „Nej," svarede Manden, „men naar jeg
først faar Lommen, saa kommer Uhret nok." Naar man
bare flk den gammeltydske Dragt, saa mente man, kom
nok ogsaa det gammeltydske Sind.
Til Jung-Stillings nærmeste Venner, hvoriblandt vi
nævne Legationsraad Salzmann og den unge Moldauer
Alexander Sturdza1), hørte ogsaa den romantiske Digter Max
von Schenkendorf. Denne varmblodige unge Mand,
der havde gjennemgaaet en haard Barndom og Ungdom,
•) Senere bekjendt som Forfatter til en Memoire om Tydsklands
Tilstand 1818, hvori han beskyldte Universiteterne for at være
Arnesteder for Revolution. Denne Memoire uddeltes hemmeligt til
Evropas Hoffer og gav Anledning til Forfølgelser imod Universiteterne.
Han levede siden i Rusland og døde 1854.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
