Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-237
ved at være hans Barn? Ak, og den rene, kjære Moder
méd hendes Omsorg og ømhed!"
Alt hvad der mødte Jung-Stilling i Livet, Sorg og
Glæde, mørke og lyse Kaar havde han vidst at tage fra
den rette Side, og derfor var det, naar alt kommer til
alt, et lykkeligt Menneskeliv. Grundtonen, der gaar
igjennem det, er en Efterklang af de Ord, som han saa
tidt som Barn havde hørt af den gamle, kjære
Bedstefader Eberhard: „O hvilken vidunderlig Gud!"
12.
Slutning.
Der er ikke mange Menneskers Liv, der foreligger
saa klart for Efterverdenen som Jung-Stillings; derfor
har han selv først og fremmest sørget ved sin sanddru
og aabenhjærtige Livsskildring. Baade hans svage og
stærke Sider ere lige let iøjnefaldende.
At Jung-Stilling havde sine svage Sider og i saa
Henseende deler Lod med alle andre Mennesker, følger af
sig selv. Men da ingen Personlighed kan opfattes i
Sandhed uden en retfærdig Fordeling af Skygge saavel
som af Lys, er det nødvendigt at dvæle ved dem.
Hans Livsvandel i og for sig var saa ren og ædel,
hans Motiver saa gode og kjærlige, at her maa Dadelen
forstumme. Skyggesiderne hos ham ere derfor af
underordnet Betydning. Det er sagt om ham af en af hans
nærmeste, at det verdslige Sind havde stor Magt i ham’),
og det maa navnlig forstaas paa den Maade, at
Forfængelighed og Storhedstanker let kom frem i ham.
Denne Fristelse laa snublende nær, især paa hans ældre
’) Prof. theol. Schwarz j Nachwort, Schr. i, 652.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
