- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
240

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-240

havde saadan Sky derfor, at han stundom blev for
nøgtern, stik imod sin Natur.

Hvad er det imidlertid, som giver Jung-Stilling en
ejendommelig og betydelig Plads i den kristne Menigheds
Historie? Det er aabenbart det, man har villet betegne,
da man efter hans Bortgang foreslog at sætte de Ord
paa hans Gravmæle: „Han var et Forsynets Barn".
Det, der er den røde Traad i hans Liv, er hans ubetingede
Tro paa Forsynet og hans levende Erfaringer om Guds
Forsyns Veje. Lad os ikke kalde det noget ringe, ikke
betragte det, som om han kun havde sat sig til Borgeleje
paa Kristentroens første Trin, Troen paa Gud Fader, thi
det var jo slet ikke Tilfældet. Han troede ligesaa fuldt
paa Jesus Kristus, ja som en af hans nærmeste siger:
han havde en ganske egen personlig Hengivenhed for
Frelseren.’) Men han betragtede det som sit Livs Facit
(som han siger), at han selv intet, slet intet har bidraget
til Planen i sin Livsførelse, at alt dette var Forsynets
rent frie Tilskikkelse, at han selv fuldstændig var som
Leret i Pottemagerens Haand.2) Dette at give sig ganske
hen i Guds Styrelse, er noget, som alle Kristne vide, at
de skulle. Dette at tro, at Guds Veje med os altid ere
de ene gode, tales der nok meget om blandt alvorlige
Mennesker, men hvor mange er der, som virkelig i Livet
lade sig lede af disse Sandheder? Men det gjorde
Jung-Stilling fra ung af med et ligefremt Heltemod.
Stærkest traadte dette frem i hans tidligere Tid, da han,
vis paa at det var Guds Vilje, drog til Strasburg for at
studere, aldeles blottet for Midler, og i hans senere Aar,
da han gav Afkald paa en indbringende Stilling, for med
en ringe Indtægt, der oven i Kjøbet var afhængig af en
Fyrstes særlige Gunst, alene at ofre sig for Guds Rige
og sit velgjørende Kald som de Blindés Hjælper. Men
det samme Heltemod i Troen skjønnes at ligge til Grund

!) Schwarz i Nachwort S. 656.
*) Schr. i, 601.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free