Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
tige sl’jendsgjerning, hvormed Luther slaar Tidens
moderne Skrifttheologi lige i Ansigtet; thi denne
erklærer jo, trods Luther, at er
et Menneskeord. Prof. forsoger dog alligevel
men jeg tror neppe nogen upartisk vil
fiude, at han med synderligt Held har stilt sig fra
dette Arbeide. For nemlig at godtgjore sin Be
tragtning henfalder Professoren her til sin gamle
Suaghed, idet han nemlig giver sig nd paa Citatio
nernes endelose Mark. Han samler Udtalelser for
sin Anssnelse fra Luthers, Melanchtons og andres
Priuatskrifter. Men at brnge Luther til deu Slags
Procedure, er det uheldigste, man kan gjore. Luther
var uemlig enig med sine Modstandere i at til
kjende Troesbekjendelsen den samme Stilling i sin
Kirkeafdeling som Romerkirken tilkjendte den i sit
Samfund. Derom var der ingen Uenighed mellem
ham og den. Det var Skriftens Anseelse, soni
fnldstcrndig underkjendtes as den romerske Kirte, som
han i Modscrtning til den hcevdede. Deraf kom
mer det, at man hos Luther kan paavise en dobbel:
Rcrkke as Udtalelser, hvoraf den ene gaar ud paa at
lovprise det mnndtlige Evangelium, Troesartiklerue
og Sakramenterne, medens den anden paa det stcrr
teste hcevder Skriftens Betydning. Det vilde altsaa
va?re en let Sag at anfore en Mcrngde Udtalelser af
Luther, som gaar i stik modsat Retning af de Ud
talelser, som Caspari scerlig meddeler af ham; men
dermed godtgjorde man ikle andet, end at ingen as
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
