Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
magen kan not til en vis Grad blcrnde dem, der
vcrsentlig henter sin lutherske Visdom ud as ’"Lu
thersk Kirketidendes" Spalter; men gaar man de
fremfsrte Paastande, der saa kjM udgiues for at
vcrre crgte lutherste, lidt ncrrmere ind paa Livet, vil
man finde, at de fortjeuer at kaldes alt andet end
lutherske. Det faktiske Forhold iblandt os synes
mere og mere at blive dette, at denne idelige Raa
dei, paa Luthersthed ofte kun antyder en temmelig
stor Armod paa crgte luthersk Aandsindhold.
Hr. T. stutter en af sine Artikler med fslgende
pralende Ord: "leg tror hermed at have godt
gjort den Paastand, at vor Kirke ved sin Barne
dllab siger noget Andet, end den mener"*)
(L. K. Ny Rcrkke, 68. S. 40). Vi sial nn se,
hvorledes Hr. T. har "godtgjort" dette. Ved "vor
Kirke" antager vi som giuet, at Hr. T. mener "den
norsk-lutherste Kirke," hvis Lcrre er udtrykt i de
fymbolste Boger, der gjcelder hos os. Og dreier
Sporgsmaalet sig om, hvad som er cegte lutherst
Oplysning, saa vil vel Hr. T. fremdeles indromme,
at Luthers egne Udtalelser her maa komme i for
trinlig Betragtning, fremfor hvad senere saakaldte
lutherste Dogmatikere har ftemfort. Man faar ikke
rette Luther efterz denne eller hin Dogmatiker,
men det omvendte bor gjsres. Og kan man
ikke syrlige sine Anstuelser med Luthers, saa faar
*) Udhcrvelsen hyrei Hi. T. til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
