Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
broderlige Formaning, der kunde ske alene fra Præstens
Side, dernæst den midlertidige Udelukkelse fra Nadveren og
tilsidst den fuldstændige Udstodelse af Kirkesamfundet eller.
Exkommnnikationen, hvilken sidste ikkun kunde ramnie de
haardnakkede Syndere, der modstod »alle hellige Formaninger
og Revselser«·, og først skulde foregaa, efterat Præsten gjen-
tagne Gange havde opfordret Menigheden til at bede for
dem. De to sidste Grader maatte kun bringes i Anven-
delse af Konsistoriet.
Betragter man det af Calvin i Genf indførte Menig-
hedsregimente i Sammenligning med det fransk-reformerte,
finder man, at Jndretningen deraf inden dets egen Omraade
er saa væsentlig lig paa begge Steder, at man nok kan
betragte Calvin som den fransk-reformerte Kirkes Organisator.
Men i Forhold til Statssamfundet forsvinder al Overms-
stemmelfe. Calvin grundlagde i Genf et rent Theokrati, og
satte til den Ende det borgerlige Samfund, som han regje-
rede ligesaa uindskrænket som det religiøse, i faa stærk For-
bindelse med det sidste, at de kirkelige Straffe næsten altid
drog borgerlige efter fig. For at danne et Organ for
denne blandede Straffemyndighed indførte han en Tingenes
Tilstand, ifølge hvilken Konsistoriets Medlemmer, Præsten
fraregnet, valgtes ved og ud af de forskjellige større og
mindre verdslige Raad. Som Medlemmer af Konsistoriet
tilfandt de i paakommende Tilfælde Kirkens Straffe, hvor-
paa de som Medlemmer af hine Raad foredrog Sagen for
dem, der forfoiede over de borgerlige. En Følge af hans
System var det, at Kirken herskede over Staten, saalænge
den religiøse Begeistring var varm, medens Staten igjen
brugte Kirken i sine Øiemed, naar de kirkelige Interesser f
vare kjølnede, og at Jndividernes Troesfrihed oexelvis
undertrykkedes af Kirken og Kirkens Uafhængighed af Staten.
Tyngdepunktet hvilede i de borgerlige Raad. J Frankrige
derimod medførte den historiske Udviklingsgang, at. Kirken
maatte stille sig udenfor Staten, saa at dens Straffemyn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
