Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
heden af, at dette skede hvert Aar, udtalt i Forfatningen,
men Tidsforholdene lagde naturligvis mange Hindringer
iveien derfor. Disse Synoder paadømte alle Tvistighederi
høieste Instans, men deres væsentlige Gjerning var den for
alle Kirker almindelige Lovgivnings Vevarelse og Udvikling.
I første Henseende fordrede de af ethvert Medlem en høi-
tidelig Forsikring om, at Forfatningen i hans Kreds blev
rigtig overholdt og udgave en Mængde Forordninger, der
tilholdt Menighederne deres Pligter, i sidste har man Frug-
ten af deres Arbeide i det store Antal Lovbestemmelser, der
ere tilføiede den oprindelige Forsatning. Dennes Forandring
var naturligvis udelukkende lagt i deres Hænder.
Ved Synodalforfatningen gik Kirken over fra at være
kongregationalistisk eller independentistisk d. e. en usammenhæn-
gende Flerhed af enkelte Menigheder over til en sand Enhed,
der bevarede den imod Søndersplittelse. Æren-for at have
været den første i denne Henseende tilkommer den franske
Kirke. Jkke at tale om Genf, der ikke kunde rnmme saa
almindelige Institutioner, skriver den skotske Kirkes Synodal-
forfatning sig først fra 1560 eller Aaret efter. Den
demokratiske Lighed i den høiere Styrelse dannede en gavnlig
Ligevægt imod Menighedsordningens bureaukratiske Charakter;
Konsistorierne kunde aldrig blive frihedsfarlige Magter, naar
de havde saa mange Lige, hvoraf ethvert især maatte støtte
sig til sin Menighed for at indtage en fremragende Stilling
paa Synoderne. Vare disse end i mange Dele svagt be-
fæstede, og det især ved en Tillempning efter Tidsforholdene,
saa opnaaede de dog i det Væsentlige Synodalsystemets
Hovedøiemed og dets Fordele fremfor en Styrelse af Auto-
riteter, beskikkede af en enkelt Mand, Kongen, og selv besatte
med enkelte Mænd, Kongens Kultusminister og Biskoper.
Hvilke ere disse Fordele?
Jeg vil her se bort fra det Principløse i, at den
verdslige Regent eller den efter rent verdslige Hensyn valgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
