Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Frihed og større Orden og har vundet en fortjent Anerkjens
delse fra Protestanternes Side.
Ogsaa i en anden Henseende- har den nuvcerende
Styrelse gjort en indgribende Forandring i den bestaaende
Menighedsordning. Fra den forsie Napoleons Tid valgtes
nemlig Konsisiorierne oprindelig af 6—7 Personer, udtagne
af de høist beskattede Inddaanere af Kredsen, og senere, eller
ved det halve Antal Medlemmers Afgang, af de tilbage-
blivende Medlemmer og et lige Antal af de høist Bestattedr.
Det var for en Del den gamle bureaukratiske, for en anden
Del en ny pengearistokratisk Valgmaade, hvilken sidste har
været i høi Grad forhadt as Protestanterne. »Der var«,
bemærker en Forfatter, »mere end et Konsistorinm, hvor
Uordenen havde sat sig fast med Personerne. Massen af
de Troende beklagede sig, ikke uden gyldige Grunde, over,
at de ikke kunde gjøre sin Villie gjældende, eller endog i
visse Sammenstød opnaa Opmærksomhed for sine Besvce-
ringer hos de saaledes beskikkede Autoriteter«. Den nu-
vcerende Keiser har ogsaa paa det kirkelige Omraade indført
den almindelige Stemmeret, samtidig med, at det er skeet i
det borgerlige Samfund. Den samme Forfatter, de Fdlice,
bemærker hertil: »Ligeoverfor en saadan radikal Forandring
idet kalvinske System var det naturligt, at man følte
nogen Urolighed. . . . . Bille ikke de Vantro og Indisferente
derved erholde den største Indflydelse? Ville ikke lokale
Intriger, Familietvistigheder, Partilidenskaber hæve ’Hovedet
omkring Valgurnen? Flere Forsøg ere allerede gjorte i
,1852, 1853 og 1856 og Begivenhederne have forjaget
Betænkelighederne. Paa nogle faa uundgaaelige Undtagelser
nær have Valgene fundet Sted med Værdighed, Ro og
Forstand. Protestanterne have for største Delen forstaaet,
at de ikke havde at vælge, nrolige Hovedet, men gode
aandelige Ledere. Paa mange Steder ere de gamle Konsi-
storier gjenvalgte. . . . . J det Hele har den religiøse
Stræben ·snarere vundet end tabt derved. Konsistorierne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
