Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Sjæle for Kirken har dertil en altfor sremragende’ Plads
iblandt de Fordringer, den stiller til fine Børn og Præster-.
Den har tusinde Midler fremfor Protestanterne, hvormed
den kan vinde Proselyter, den har sine Agenter af begge
Kjøn paa Shgestuer, Hospitaler og i Fængsler, paa Gader
og Stræder, iblandt Friste og Døende. Den er endelig en
aldeles overveiende Pluralitets Religion, og det er klart,
at Uligheden i Rettigheder i denne Henseende maa være til
langt større Skade for den svagere Part, som kun hindres
fra at gaa tilbage ved stedse at gaa frem, eller som med
andre Ord kun kan holde sig oppe ved paa en Kant at
vinde, hvad den paa en anden Kant taber.
Den Stilling, som Staten i dette Punkt indtager til
den protestantiske Kirke er gammel og traditional. Ved det
n·antiske Edikt, der indrømmede Proteftanterne forskjellige
saakaldte Sikkerhedspladse til fri Religionsøvelse, og desuden
gav dem Tilladelse til at høre Ordet forkynde paa de Ste-
der, hvor det da blev prædiket; men ikke udenfor dem,fæng-
slede man Protestantismen til visse Dele af Riget. Sikker-
hedspladsene vare til større Sikkerhed mod end for Prote-
stantismen. Den nationale Troesenhed skulde være Regelen,
Forskjellen en Undtagelse; man bøiede sig kun for den sak-
tiske Tilstand, som Protestanterne havde tilkjaempet sig.
Senere blev denne af Montesquieu ophøiet til Princip.
»Staten bør ikke«, erklærede han, »etablere nogen ny Reli-
gion, naar den er istand til at nægte den Adgangz men den
bør tolerere den, hvor den engang har faaet Indpas.’«
Dette er endnu den gjældende Maxime
Kampen om dette Princip har i senere Tider været ført
med Varme imellem Stat og Kirke, og vedbliver endnu.
Straffelovens Bestemmelse om, at ingen Forening, bestaa-
ende af mere end 20 Personer, maa finde Sted uden Po-
litimynvighedens Samtykke, skjærpet ved en Lov af 1834
og et Dekret af 25de Marts 1852, er as Regjeringen an-
vendt mod enhver Forsamling til religios Opbyggelse og—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
