Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
ser, men ogsaa tager den Tilbagegang, som unddrager sig
for Synet, med i Betragtning
Da Napoleons Fald havde omftyrtet alle Franskmaen-
denes Illusioner om Verdensherredommet, opstod der en stor
Tomhed i Gemytterne. Enhver søgte at udfylde den paa
sin Maade, og navnlig fik det videnskabelige og industrielle
Liv et stort Tillob. De, der vendte Sindet fra Verdens
Forfængelighed, som de havde seet paa saa nært Hold, vare
naturligvis kun faa. De bleve ikke forstaaede af sin Sam-
tid, som fandt dem ensidige og underlige, og de bleve med
en Benævnelse, hentet fra England, kaldte »Methodister«,
uagtet de ikke havde nogen synderlig Lighed med dette Re-
ligionsparti, ligesom man hertillands i Aarhundredets Be-
gyndelse benyttede Benævnelsen »Pietist«, for at betegne dem,
der forkyndte den rette Tro. Hvad disse første Vakte have
udrettet for Gudsrigets Fremme, kjender Historien imidlertid
kun lidet til; men den Bevægelse, som de fremkaldte, er al-
drig bleven standset igjen; den gaar tvertimod i en stedse
bredere Strøm. Ogsaa de, der optoaadte imod denne nye
Retning, fik sit Navn: Rationalister, der blev laant fra
Tyskland.
Stridspunkterne imellem disse Partier bleve efterhaanden
mere klarnede, og under Julimonarkiet fra 1830——1848
bleve de forskjellige Anskuelser formede ud i bestemte Ønsker-
Methodisterne eller, som de nu begyndte at kaldes, de
Orthodoxe, ansaa Bibelen, hele Bibelen og alene Bibelen
som Gjenstand sor Tro og Lære, —- og Læren derved som
engang for alle ufravigelig bestemt, og de hævdede Aaben-
baringens mirakulose Natur samt de enkelte Miraklers Vir-
kelighed tilligemed Arvesyndens Sandhed og Frelsen ved
Gudtnennesket Jesu Christi frivillige og fyldestgjorende Lidelse
og Død. Modstanderne betragtede Vibelen ikkun som et
vistnok brugbart, men dog mangelfuldt Grundlag for Tro
og Lære; efter deres Mening maatte Tidens fremskridende
Oplysning, Videnskabens Opdagelser og Menneskets person-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
