Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
og afgjørende, at de ikke give mig Ret til at blive i den:
Udtrædelsen er mig ikke tilladt, med mindre denermig paa-
budt . . . . Den kunde være dette ifølge absolute Principer.
Dersom jeg fandt Skriften ligesaa klart og sikkert stridende
imod vor Kirkes nuværende Ordning, som den er imod Van-
troen og Synden, dersom jeg f. Ex. med de gamle Dissentere
troede, ikke alene at en Kirke bør have en fuldt virksom For-
fatning, — hvad jeg uden Betænkelighed indrømmer dem-—
men at Kirken ikke engang sorbigaaende kan undvære en saa-
dan uden Utroskab, da vilde jeg uden at vakle, uden at vente,
strax gaa ud as vor Kirke. Men jeg har ikke troet det hid- ’
indtil, og jeg tror det ikke endnu. Langtfra at være grundet
iSkriften, synes mig denne overveiende Vigtighed, som man
snart knytter til Kirkens Forfatning, snart til dens Adskillelse
fra Staten, at forkvakle Forholde, som Gud med Omhu
har opretholdt·« Han undersøger derfor i de to følgende
Afsnit, om Udtrædelsen, uden at være en absolut For-
nødenhed, dog ikke anbefales som tilraadelig enten af
Septemberforsamlingens Beslutninger eller af Kirkens hele
Situation.
Angaaende det første af disse Punkter bemærkes blot,
at Forfatteren søger at godtgjøre, at enhver, der voterede
for Forsamlingens Beslutninger, meget godt kunde være
rette Lemmer af Kirken, og oplyser, at adskillige ntvivlsomt
ogsaa var det. Det andet Afsnit er mere interessant, da
det baade giver en tro Jde om Kirkens indre Liv i sin fore-
gaaende Udvikling og gaar nærmere ind paa Forfatterens
egentlige Grunde.
»Kirken er, siger man, en Forsamling af dens Bekjendere,
ja ganske vist; Kirken er som saadan forpligtet til at bekjende
sin Tro, udentvivl; Kirken bør idetmindste forlange en stil-
tiende Bekjendelse af Lægmændeue, og en udtrykkelig af sine
aandelige Ledere; jeg tror alt det. Men jeg adskiller mig
fra de Brødre, som have traadt ud, deri, at jeg i en Sag
af denne Beskaffenhed anser mig berettiget til at bruge Taal-
ZM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
