Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vakker, spræk Kav havde lian jo altid vært, og
fin var han biet baade i Tale og Skik; og ram
cftcr Jenter ogsaa, det er sikkert nok.
Naa ja, Dragon-Lars blev hjemme en Maaneds
Tid eiler saa, — og drog til Hovedstaden igjen,
idet han dyrt og inderligt bandte og svor paa,
at i Fonnedal kunde han ikke holde ud; — «for
en dannet og beleven Mann, som er vant ute i
den store Yæla, kan da — forsorjc mei! — inte
leva uta bare klinkenes Kvinnfolk, heller!»
mente han.
Og Birte sad paa sin vante Plads ved Bagste-
fjælen, og Kjtevle rulled frem og tilbage, frem og
tilbage, og Leiv efter Leiv gik over Fløien hen
paa Hellen.
Men hun hverhen lo eller tralled eller sang
mer; hun var biet blegere, med et blaaligt Skjær
over de mærkbart indsunkne Kinder, og under
Øinene havde hun store bluagraa Ringe.
Og ned paa Narve Oplieims og Inger KIo-
bergs Bryllup sl efser trilled den ene Perle efter
den anden over bendes fremstaaende Kiudbeu.
Og naar Leiven bredtes over Hellen, hortes der
indimellem som et lidet Knald, livergang en Taare
traf til at falde paa det hede Metal, hvorfra den
i samme Øieblik steg iveiret som en let Antydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
