Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ludvig Holberg f. 1684 † 1754 hadde som mesteparten av den
tids studenter valgt teologien som hovedfag; han tok efter en noksaa
kort forberedelse (10 maaneders ophold i Kjøbenhavn) teologisk attestats
i 1704, brukte iøvrig den tid han hadde tilovers i sin ungdom, til at se
sig om i verden og lære sprog. Under opholdet i England har han
vundet smak for videnskapelig arbeide og akademisk lærergjerning.
Maaske har han særlig i samkvemmet med det engelske folk utviklet
sig i retning av det englænderne kalder at bli all round. Karakteristisk
for H. er nemlig en vaaken trang til at sætte sig ind i og opgjøre sig
en dom om de vigtigste spørsmaal i al videnskap. Det teologiske islæt
i hans studier trær stadig synlig frem i hans arbeider, i hans
ræsonement; hans teologiske utdannelse blev ham til nytte i lærergjerningen.
I Kjøbenhavn blev hans opgave væsentlig den at undervise teologer;
for stort andet end en teologisk høiskole var universitetet dengang ikke[1].
Et grundlag for utdannelse i teologien fandt hin tid i metafysiken.
Og da Holberg i 1717 tiltrær sit professorembede ved universitetet,
maatte han foredrage metafysik. Det var nu ikke det fag han mest
interesserte sig for. Det gaar vanlig en Saul ikke videre godt blandt
profeterne. Hans tiltrædelsestale klang — efter det han selv erkjender
— »mere som en liktale end som en lovtale over metafysiken«.
Dette kom ikke av at han hadde undlatt at sysle med dette fag.
Holberg uttaler sig selv om det punkt i følgende ord (Epigr. I, 101): »Jeg
forkaster ikke det metafysiske studium, tvertimod jeg læser ofte
metafysiske skrifter, men — føier han til — bekjender derhos, at jeg liden
fremgang derudi haver kunnet gjøre«[2].
Holbergs forhold til metafysiken skal fremhæves ogsaa i denne
sammenhæng. Hans samtid konstruerte sig væsentlig sine psykologiske
begreper ut fra metafysiske forutsætninger. Og det var ogsaa til en
viss grad tilfældet med Holberg.
Men samtidig var han kommet ind under en indflytelse av helt
motsat natur. En faktor traadte virksomt til og bøiet hans tænkesæt i
en helt anden retning. Denne faktor, som grep saa avgjørende ind i
Holbergs liv, er hans indtryk av engelsk aandsliv. Indflytelsen maatte
bli saa meget større, som den fandt sted baade gjennem lang tid
og i aar da et menneske er allermest mottakelig for dyptgaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
