Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eiendommeligheter ved Holberg som kan ha utviklet sig i sammenhæng hermed.
Hans uvilje mot fordomme, hans altid vaakne kritik, hans iver for en
naturlig uttryksmaate og hans arbeide for at reise morsmaalet, fremforalt
et hovedsærtræk ved hans tænkerpersonlighet: at han saa sterkt
fremhæver erfaringen som den beste, ja eneste rette læremester.
Uttrykkelig nævner han i denne sammenhæng ogsaa de engelske
filosofer som foregangsmænd. Locke omtaler han gjentakende »som den
store engelske filosof« og roser ham, fordi han uttaler sig med stor
varsomhet om visse metafysiske spørsmaal. Etsteds der H. roser de frie
videnskapelige selskaper, nævner han som grundlæggende mønster det
som blev stiftet i England under Carl II — i 1660[1]. Holberg
fremhæver Epist. 361 hvorledes dette selskap, hvis »inventa« haver givet
filosofien mere lys end alle europæiske universiteter, blev grundlagt i
Bacons aand og under bevist tilslutning til hans principer fra store
engelske granskeres side. Og H. fremhæver særskilt den videnskapelige
karakter som filosofien fik under disse mænds ledelse[2]. »Disse toge sig
for, at oplyse filosofien, som tilforn mestendels havde været grundet paa
gisninger, ved experimenter, og intet at antage, uten efter foregaaende
prøve og ikke at binde sig til forfædrenes meninger.«
Det er grundretningen i hele Holbergs tænke- og dømmesæt som
kommer tilorde i denne ros over den engelske tænkning og den engelske
aandsart. I hans literære produktion saavel som i hans filosofiske
synsmaater skinner de nævnte engelske idealer igjennem: selvstændig
tænkning istedetfor fordomme, kjendsgjerninger istedetfor spekulative
paafund, kritisk prøve istedetfor at efterplapre andres meninger. Han er
rationalist og kommer verdenshistorisk set som en av de allerførste
foregangsmænd for det frie og paa fornuftprinciper hvilende livssyn som
utsprang av engelsk aand og tænkning, og som fik sin specielle
almenfattelige utformning i Frankrige. Ernst Sars har i sin aandfulde
mindetale over Holberg i 1884 (s. 3 ff.) træffende fremhævet denne side av
H.s historiske betydning og paapekt, hvorledes han med sin engelske
opdragelse maa gjælde for en anticipation av »oplysningen« inden
nordisk aandsliv, endnu en menneskealder før rationalismen kom i blomst
i Frankrige og derfra bredte sig utover det europæiske fastland.
Er kravet paa virkelig at oplyses først blit vakt, saa renser det op
i problemoverleveringen; H. forlanger, for at rette sin opmerksomhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
