Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hen paa noget, at der virkelig skal stikke et realspørsmaal bak[1]. Med
dette for øie er det ikke vanskelig at forstaa hans ulyst paa metafysiken.
Han har vel anet at flere av dens problemer er hjernespind, og de
fleste av dens hovedargumenter rene tilsnikelser uten andet grundlag end
den autoritet som følger med gammel overlevering.
Man har delvis forekastet H. at han priser saa sterkt middelveien.
Man har mindet om hans sympati med det danske ord: at holde
landeveien[2]. Det er sandt, Holberg skuffer en her og der ved en grætten
konservatisme overfor det som rører sig av nyt. Men det er ikke det
som er det karakteristiske ved ham. Tvertom, trods sit ord om den
jevne landeveisferd, er hans hele liv et vidnesbyrd om hvorledes han
bryter ut av rækken; og hans filosofiske tænkning avspeiler hans
praktiske livs drifter. I sine Moralske tanker fra aar 1744 sier han[3], at han
selv »ikke haver taget i betænkning ofte at gaa af den alfare vei og at
efterforske adskillige almindelig antagne meningers adkomst...«, og han
fortsætter »ligesom naar en gisper udi selskab, begynde ogsaa alle ved
sympathie at gispe tilligemed; saa følge vi ofte blindt gamle ærværdige
mænds meninger uden videre examen«. Holberg uttrykker i samme
sammenhæng sit principielle syn paa filosofiens opgave i de ord: »Jeg
holder for, at det fornemmeligen er en philosophi pligt at examinere
antagne meninger om de ere vel grundede eller ey«[4].
Det nævnte viser tydelig i hvilken retning Holbergs tænkning gik.
Det kan ha interesse at fastslaa med engang, at den første normand
som var lærer i filosofi og behandlet psykologien, har staaet den engelske
metode nær, uttalt sig for individuel kritik; for at forlate gisningernes
vei og isteden søke oplysning om virkeligheten gjennem experimenter.
Med denne almindelige tilslutning er det imidlertid endnu ikke givet
at forholdet til den engelske filosofi har været av nogen dypere gaaende
art. Det vil ogsaa snart sees at just for psykologiens vedkommende
er frukterne av den engelske paavirkning paa Holberg ikke meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
