Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremtrædende, selv om de nu og da ikke later nogen tvil tilbake om hvad
for træ de stammer fra. For nærmere at utrede dette punkt er det
flere spørsmaal en maa gaa ind paa: Hvilke kilder har Holberg
idethele havt for sin tænkning? Hvad er det for dele av psykologien han
kommer ind paa? Hvad for synspunkter viser han sig at hylde, og
hvorledes gjennemfører han disse synspunkter?
Holberg har selv ikke sjelden nævnt sine kilder. De er, for
filosofiens vedkommende, flere av de tænkere som man i hovedsaken læste i
hans tid. Han taler oftere om de gamle græske filosofer og refererer
stundom deres lærdomme ganske utførlig. Descartes, Leibniz, — delvis
Spinoza og Wolff blir omtalt, likeledes Newton og Hobbes, den siste
dog bare som moralfilosof. De engelske moralfilosofer har han studert
endel; særlig gaar han polemisk ind paa Mandeville, forfatteren av det
opsiktvækkende skrift The fable of the bees. At han har stor beundring
for Locke, blev alt sagt. Ingen filosofisk forfatter Holberg har læst,
har imponeret ham mere end Pierre Bayle[1].
Stadig vender Holberg tilbake til det navn; det sker nok ofte for
at fralægge sig hans meninger, men det er ikke tvil om at Holbergs
tænkning har været væsentlig under denne aands indflydelse. Det blir
da riktig at gjøre sig rede for hvad Holberg som filosof resp. psykolog
har fundet hos denne forfatter. Her er det at merke at Bayle var
mere kritiker end filosof; hans hovedverk Dictionaire historique et
critique var utkommet i 2 bind i de siste aar av 17. aarh., siden i en
forbedret og fuldstændig utgave i 1702. Hans Système de la philosophie,
som først utkom efter hans død i aaret 1737, røber at hans grundsyn
er cartesiansk, men med mange skeptiske forbehold. Det verk Holberg
med hele sin lærde samtid holdt sig til, er Bayles berømte Dictionaire.
Det gir en skaanselløs kritik av de overleverte religiøse lærdomme.
Forfatteren tillægger ikke den menneskelige fornuft synderlig evne til at
trænge ind i det positivt sande; det fornuften formaar, er at erkjende
hvad som er vildfarelse, eller som iethvertfald er fuldt av indre
motsigelser for tanken. Særlig godtgjør Bayle dette for de religiøse
forestillingers vedkommende.
Hvad Holberg fandt hos denne beundrede lærer var altsaa ikke
nogen selvstændig filosofi, som skulde kunne lede tanken utover de
spor som særlig Descartes hadde trukket op for den. Foruten dette
rent negative kan vi av H.s forhold til Bayle utdrage den slutning, at
hans opmerksomhet med styrke blev ledet til de sider av sjælslivet som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
