Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igi i. No. 3.
psykologiens historie i norge.
9
Det H. har iakttat hos sin samtid, er en helt anden maate at ta
saken paa. Og ord av H., især i de senere aar da han var mere
fritalende, vidner uavbrutt om hvor litet han i religionsspørsmaal fandt
av virkelig personlig standpunkt og hvor meget av eftersnakkelse og
skin 1.
H.s ytringer i religionspsykologiske spørsmaal er præget av de
armodslige aandsvilkaar som raadet i Norden2. Noget videre rikt utbytte under
et almindeligere synspunkt byder de ikke paa. Mere frit utfolder hans
aand sig i den moralpsykologiske tænkning. Holberg er moralist
av inderste sjæl. Men enhver moralist av rang maa være en psykolog
av Guds naade3. Om dette punkt endel iakttakelser i det følgende.
Holberg har lært av erfaringen, og har seet hvorledes livet selv
baade skaper og opretholder sine love. Ikke et mystisk fornuftinstinkt,
men kræfternes indbyrdes forhold, historiens vegt har git ogsaa de
moralske domme deres betydning, deres gyldighet. Magt er i
menneskenes øine den virksomste retssanktion som et forhold kan opnaa. H.
oplyser saken ved exempler: Ifald Catilina havde været lige saa lykkelig
udi sine misgjerningers execution (nemlig som Cæsar), vilde de samme
monarcher have gjort sig en ære af at føre Catilinæ navn, saa at den
høyeste titel i steden for keiserlig majestæt havde blevet catilinarisk
majestæt (Epigr. 96).
Saaledes forholder det sig ifølge H. med det moralpsykologiske
grundlag for den faktiske verdsætning av menneskelige gjerninger.
Hvorledes tænker vor filosof om den ideale verdsætning, hvorledes bør dommen
falde ut om det som er ondt eller godt? Ogsaa i dette punkt er H.
empiriker og ikke tilhænger av nogen metafysisk-mystisk lære. I
Moralske Tanker, Forberedelse s. 19 sier han: Det morale er det nyttigste
som haver mest virkning.
Denne uttalelse av H. har sin plass her, uaktet den jo er av
moralteoretisk, ikke av moralpsykologisk karakter; saken er at den peker
tilbake paa et moralpsykologisk vurderingssæt. Virkningsfuldt blir et
moralsystem ved at faa magt over sindene, ved at bli tilegnet som mo-
1 Epigr. II, 85: De fleste mennesker ere opblæste af en tro, som de aldrig have
exami-neret og som de ingen reede kand gjøre for end af fødselen og education.
2 Smlgn. Epigr. II, 3, som lar ane hvad denne uavhængige aand har hat for plagerier,
saasnart hans religiøse frisind blev aapenbar: Jeg forsvarer mig mod enhver saa længe
jeg kand, men naar jeg faar tvistigheder med en devot, planter jeg gevær, offererer
carte blanche og giver mig paa naade og unaade. Vi vet at det har Holberg ikke
gjort. Ikke altid ialfald; men kanske oftere end han selv satte pris paa.
3 Smlgn. Moralske Tanker, Forberedelse s. 20i Man ser af mine skrifter .... at jeg"
haver søgt at moralisere paa forskjellige maader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
