Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1911. No. 3.
psykologiens historie i norge.
staar endnu at gjøre rede for Holbergs almindelige psykologiske standpunkt.
Han maa dog ha visse psykologiske begreper som han arbeider med,
naar han drøfter spørsmaal som gaar paa sjælens liv, dens evner og
ytringsmaater.
Vist er det saa, og helt skuffet blir vi ikke; som vi skal se, er hans
almindelige psykologiske standpunkt noksaa bestemt. Paa den anden
side maa det erkjendes at H. som psykolog ikke er nogen videre
viden-skapelig utpræget. Vi finder endel psykologiske betraktninger i H.’s i
1716 utkomne Introduktion til Natur- og Folkeretten1. Her kan læses
definitioner om menneskets gjerning, forstanden, dens forskjellige
særskilte evner, viljen, temperamenterne (som bestemt ved legemets væsker)
affekterne osv. Altsaa det hele sjælsapparat. — Men hvad hjælper det
altsammen? Det hele er — avskrift av Pufendorf, hvis system H.
forøvrig selv i fortalen omtaler som det »fuldkomneste og beste«. Bortset
fra exemplerne, som er H.’s egne, saa er hele avsnittet ord for andet
direkte dansk oversættelse (her og der endog med indstrødde smaafeil)
av Pufendorfs De iure naturæ & gentium2.
Nogen utredning av sit syn paa de psykologiske grundforhold
eller paa hovedbegreperne innen sjælelæren har H. ellers, saavidt jeg
har kunnet se, ikke git. Det H. fremfører, naar talen er om den slags
emner, fortjener ikke megen ros. Sandheten vil være den, at hans
op-merksomhet saa avgjort har været fangen av moralfilosofien; i den
egentlige sjælevidenskap — i den mening ordet hadde ogsaa for den
tid — har han hat en litet omfattende læsning. Han ståk i den gamle
teori om de naturlige temperamenter med den tilhørende forestilling om
visse safter i legemet (blodet, slimet, den gule og den sorte galde), som
alt efter sine blandingsforhold skulde avgjøre de sjælelige affekttilstande,
en lære som gaar tilbake helt til Galen3 i det 2det aarh. eft. Kr.
Holberg har det meget travelt med den sjælelige fortræd som voldes av
fordærvete og skarpe væsker, av det hidsige blod osv. Og om end
hans sikre menneskekundskap her og der finder uttryk ogsaa i denne
1 Jeg har holdt mig til 4de utgave: Naturens og Folkerettens Kundskab. Kjøbenhavn
1741. G. Gran paaviser i avhandlingen „Holbergs Indledning til Naturretten", Historiske
Afhdl. tilegnet Prof. J. E. Sars 1905. s. 76 det sandsynlige i, at arbeidet har været
skrevet av H. senest i 1713.
2 Holberg har brukt den iste utg. av 1672. Paa universitetsbiblioteket i Kristiania haves
utgaven av 1694. Jeg har for nærv. øiemed bare hat interesse av at sammenholde
de første avsnit hos H. med Pufendorf I c. 3. Senere er jeg blit opmerksom paa
at G. Gran, nemlig i sin ovennævnte avh., allerede har paapekt det gjennemgaaende
avhængighetsforhold til Pufendorf. Gran beviser den i det enkelte.
3 Se Galen i Darembergs oversættelse: Oeuvres médicales et philosophiques IV; 1, 3 fg.
VI; 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
