Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHON AALLA
H.-F. Kl.
veiledning i Kristiania førte til at nogen mænd improviserte en slags
forelæsningsklub, med tilhold i kammerherre Ankers boksal. En av
de lærde som her gav en serie av offentlige foredrag til beste, var
filosofen N. Treschow1. Titelen paa hans forelæsninger røber, hvad det
var av datidens filosofi som avgjort fanget opmerksomheten. Det var
Kant med hans erkjendelseskritik. T. skilte sig meget godt fra dette
arbeide; hans forelæsninger, som siden blev oversat til tysk, blev omtalt
med hæder som et dygtig indlæg i Kant-diskussionen.
T.s forhold til Kants kritiske filosofi daterer alt fra 1787, da han
som rektor i Helsingør i Danmark skrev om Kant i maanedsskriftet
»Minerva«.
Dette punkt i T.s tænkervirksomhet maa ikke oversees; hans
kritiske analyse av den store tyskers lære om erkjendelsen spilte ogsaa
over paa psykologiens enemerker.
I den norske psykologis historie indtar T., som vi skal se, en meget
fremragende plass. Han er endnu som barn av sin tid endel hildet i
metafysiske mystisk-romantiske forestillinger om aandens oversanselige
væsen, men i sit grundsyn og i sin psykologiske granskermetode er han
en erklæret empiriker; hans læremester fremfor alle er John Locke, den
samme engelske erfaringsfilosof som Holberg satte saa høit.
At dette er stillingen, blir allerede klart av T.s kritik over Kant.
Paa det punkt skal jeg nu nærmere gaa ind.
T.s forelæsninger over den Kantiske filosofi, Kjøbenhavn 1798,
bringer alvorlige motgrunde mot flere av de domme den store tyske
erkjen-delsesteoretiker blev staaende ved.
Det som gjør det mulig for mennesket at erkjende noget, er ifølge
Kant den kjendsgjerning, at der i vor bevisthet er visse sanse- og
op-fatningsformer; de er paa forhaand tilstede og møter virksomt de
utenfra kommende paavirkninger. Men T. gjennemgaar disse »former« og
paaviser at det som menes med dem, stammer fra tingene selv, slik
som de virker ind paa os. Istedetfor disse former, som løper ut i et
rent intellektuelt utstyr i sjælen, retter T. opmerksomheten paa det
levende begjær som er ledetraaden i vor existens2, vort følelsesliv, og
1 Treschows filosofi er foruten i Høffdings „Danske filosofer" blit fremstillet særskilt av
M. Monrad i „Illustreret Nyhedsblad" 1861 No. 37 ff, og av W. Dons: Niels Treschow
og hans filosofiske system i „Nyt norsk Tidsskrift" 4 bd. 1878.
2 T. godkjender ikke en saa streng deling av sjælskræfterne som den Kant gjennemfører
med sit schema: forestillingsevne, begjær, og følelse. Han selv hælder nærmest til den
mening som gjør en biologisk selvhævdelsesdrift til det centrale, men han opfatter denne
drift som noget i sin grund sterkt sammensat. Tænke- og føleevnen har sin rot i
den (Om Gud, Idee- og Sandseverdenen. II, s. 265 ff).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
