Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
anathon aall.
maal. Der er i denne sammenhæng endnu tilslut at omtale et
hovedpunkt i T.s lære om mennesket. T.s metafysiske lære om aandens
substans er væsentlig mildnet ved hans identitetslære. Ifølge den blir sjæl
og legeme, bevistheten og dens synlige organer draget ind under samme
empiriske verdsætning, idet T. fastholder at aand og materie hviler paa
en fælles tilværelsesgrund. Denne tilværelse faar hos T. i dobbelt
henseende en eiendommelig bestemmelse, nemlig gjennem hans lære om
individuet og i sammenhæng dermed hans lære om utviklingen.
Hans lære om utviklingen gaar ikke paa den fuldendelse som sker
i livets løp med den individuelle personlighet; det er en fylogenetisk
utvikling; T. byr paa en likefrem avstamningslære. Biologisk set raader
han over et skrinnt stof, men han fremfører tanker saa utpræget i sin
form og saa selvstændig i indhold at han likefrem kan kaldes filosofisk
set for et stykke av en norsk forløpet til Darwin og Spencer.
Det T. fører frem om dette punkt kunde synes at høre hjemme i
en almindelig fremstilling av hans filosofi, ikke i en skildring av hans
psykologi; men det er dog et supplement til hans lære om det
menneskelige sjælsliv. Til hans fremstilling om den menneskelige natur,
særlig dens aandelige side, svarer en undersøkelse av den menneskelige
natur, særlig dens historiske side.
Alt ovenfor blev nævnt en høist original og tankevegtig
undersøkelse fra aar 1807, som T. offentliggjorde i det danske vidsk.-selsk.:
Gives der noget begreb eller nogen ide om enslige ting? Her opkaster
han det spørsmaal, om det bare er slegt og art som kan tillægges noget
væsen, eller om det ikke forholder sig likesaa med individet. Et
begrep er en logisk enhet. Sit objekt kan det alene ha i noget som ogsaa
har karakteren av en enhet. Har individet enhetskarakter? Har det
en grundform ? T. utvikler de grunde som taler for, at saa er tilfælde,
og hævder saaledes ontologisk det individuelles virkelighet. »Det
besynderlige eller individuelle er ikke middel og redskab for det
almindelige, men øiemedet i sig selv.« Nu vender han sig kritisk til slegts- og
artsbegrepet og reiser tvil, om der for disse begreper raader samme
skarpe avgrænsning og samme konstans som den der utmerker det
individuelle. Han paaviser hvorledes just mellem slegterne og arterne
av-grænsningen ikke er fast, men flytende. Exempelvis utfører han denne
kritiske tankegang paa spørsmaalet om menneskets biologiske herkomst
og ytrer i denne forbindelse: Det lader sig tænke, at de første dyr har
været i en tilstand, hvori det kan have været vanskeligt at bestemme
om formen skulde forestille mennesket eller et fornuftigt dyr.
(Sammenlign det darwinistiske problem om »mellemformen«). Den hypotese som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
