Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
içi i. No. 3. PSYKOLOGIENS HISTORIE I NORGE.
29
T. i denne avhandling har fremført, ledet ved erkjendelsesteoretiske
overveielser, kommer han gjentakende ind paa og skildrer nøiere; den indtar
tilslut en viktig plass i hans systematiske verdensanskuelse. Som senere
hos Darwin og Spencer er hos T. problemet om menneskets avstamning
inderlig sammenskuet med en universalteori om utviklingen som en
verdenslov. Han minder om de allerede dengang opdagete
kjendsgjerninger fra fostertilværelsen, fremdeles om at man i yngre geologiske lag
finder høiere og mere indviklete former end i de ældre, og han slutter
at slegterne gjennemløper en stigende forædling. Arterne kan ikke
være noget helt stabilt. De artsformer vi nu ser kan ikke ha existert
under tidligere perioders livsvilkaar.
Disse og lignende ideer fremfører T. allerede i sine forelæsninger
over historiens filosofi, som han holdt i 1806—7, og som foreligger
offentliggjort i hans Elementer til historiens filosofi, 2 dele, Kjøbenh. 1811.
Den nærmeste foranledning for T. til at gjennemtænke spørsmaalet synes
at ha været læsningen av det nys utkomne arbeide av Erasmus Darwin,
Zoonomia or the laws of organic life (iste utgave London 1794).
Allerede i 1805 henviser T.1 til dette verk. Han har av det utdraget det
for psykologien væsentlige synspunkt ved utviklingslæren. Der er nemlig
i Zoonomia bl. a. domme som væsentlig angaar aandslivet i dets
grundlægning og tilblivelse. Jeg sikter navnlig til den ældre Darwins mening,
at de høieste og ædleste moralske og intellektuelle forestillinger blir
mulig ved sensibiliteten. Denne sensibilitet viser sig nemlig inden de
forskjellige livstrin at være tilstede i ulike, stadig stigende grad; og da
nu sansning fuldbyrder sig gjennem et dobbelt organ: sjæl og legeme
(cfr. T.s psykologi), saa gir den antydete parallelitet mellem
sansnings-evne og aandstilstand efter T.s mening verdifulde vink om
menneskevæsenets opstaaen.
T.s lære har saaledes til maal en utredning av mennesket, dets
naturhistoriske herkomst, dets empiriske væsensgrundlag. Livet med
sine røtter i havet har frembragt stigende høiere former, indtil
mennesket er fremstaat2. Og T. søker nu at godtgjøre hvorledes mennesket
er fremgaat av en lavere form end den nuværende mennesketype. Det
zoologiske specimen T. har for øie, er slegten trichetus; samtidig
henviser han til likheten med visse apearter; blandt dem søker han
det nærmeste naturhistoriske slegtskap til mennesket. T. vil forene
begge disse slegtslinier3. »Alle landdyr er efter min mening udsprungen
1 I Filosofiske forsøg, Kjøbenhavn 1805, s. 279.
2 Elementer til historiens filosofi I, s. 82 fg.
3 Sammesteds I, s. 101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
