Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Niels Treschow 1751—1833
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 ANATHON AALL.
H.-F. Kl.
av sjødyr, efterat de først, som nogle af slegten phoca, har været et
slags amfibier. . . . Rimeligvis maa menneskets stamfædre engang som
landdyr have været til, førend de iførte sig den hele menneskets
skikkelse de nu bærer, og i denne tilstand være kommen abernes slegt
meget nærmere.«
I sit filosofiske testamente1 over tyve aar senere gjør T. nærmere
rede for hvorledes han i sin bok om historiens filosofi har ment sin lære
om menneskets mulige avstamning. Igjen gjør han gjældende
embryologiske og palæozoiske grunde. Naar T. har uttalt den mening, at
mennesket vel har kunnet ha sit utspring fra et sjødyr omtrent av samme
slegt som søkoen, trichetus manatus, saa har han ikke ment, sier han,
»at fra et saadant dyr vor slegt umiddelbart er udsprungen; heri fattes
rimeligvis flere, uvist hvor mange mellemledd. Jeg kunde have gaaet
langt længere tilbage, nemlig lige til de lavere og mindst sammensatte
dyr, dersom nogle ligesaa karakteristiske træk her havde været at
udfinde. I moders liv er barnet paa de første trin av sin tilværelse intet
mere end en slags bløddyr. ... I urtiden var formodentlig intet dyr
noget mere, medens alle gjemtes i havets af sol og luft befrugtede
moderskjød. Spørges derimod om menneskets umiddelbare herkomst fra
noget lavere dyr, saa gives der abearter saasom Pongo og Oran-Outang,
der gives maaske ogsaa noget andet dyr, om hvilket man kunde
formode, at mennesket af et saadant kan nedstamme.« I de følgende ord
utvikler T., hvorledes det er tænkelig at halvmennesket kunde være
fremstaat av en slik apeform, eller at »de vilde skudd av denne stamme«
er blit saa forædlet, at nogen exemplarer av denne form ikke mere er
til at finde.
Med grund studser man over denne anticipation av en av
viden-skapernes største og mest fruktbare hypoteser. Læren om arternes
indbyrdes overgang og menneskets avstamning fra en apelignende
dyreform ser vi gjerne paa som noget der blev uttænkt og seierrikt
gjennemført av geniale mænd først et halvt aarhundrede senere. Men her finder
vi nos en norsk filosof som doceret i en liten avkrok i kulturverdenen,
det ene hovedstykke av evolutionsteorien efter det andet: læren om
vanddyrenes relativt ældre plass i det organiske livs historie; læren om
arternes gradvise overgang i hverandre; om utviklingen fra de lavere
til de høiere former, om menneskets nære slægtskap til apen, om
halvmennesket og mellemformen.
Hvor stor er T.s originalitet? Har han hat kilder?
1 Om Gud, idee- og sanseverdenen II, s. 373.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
