Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Undervisningen i psykologi i den første tid ved Kristiania universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
içi i. No. 3.
PSYKOLOGIENS HISTORIE I NORGE.
35
unge norske universitet skulde gaa igang. Den var det jo ikke godt at
raade bot paa. Man kan uten alt for stor risiko forfremme en
veltjent extraskriver til sekretær, ihvertfald saalænge vedkommende kontor
arbeider efter et fast schema; men ingen utnævnelse gjør en mand til
tænker. Das Amt giebt Verstand, men ikke dersom den forstand
det spørres om overstiger et vist maal av embedsmæssig nøisomhet. I
Norge har man i de første decennier leveret beviser paa noksaa megen
nøisomhet. Man fandt en mand som var flink græker, en anden som
kunde godt teologi, en 3dje som var en bra jurist; dem tok man til
lærere i filosofi, fordi det var vandt om filosofer. »Smede« som blev
sat til at »bake brød«. God kost blev det ikke til. Det hele stel er
ikke frit for at minde endel om en fremgangsmaate som en kan træffe
paa her og der i England: at vælge til sin akademiske høvding den
som er mest flink til — at spille football.
I 1813 var Georg Sverdrup blit utnævnt til professor i græsk
filologi. Fra 1817 av maatte han i flere aar (1817—1823) overta filosofien,
da der ikke var andre til at foredrage det fag ved universitetet. Fra
1831 av gik han helt over til filosofien og blev professor i det fag i 10
aar, til han tok sin afsked ved universitetet. Mans filosofi er, at dømme
efter de forelæsninger i manuskript som eies av universitetsbiblioteket,
uten alt personlig særpræg. Og psykologien har han drøftet efter metoder,
slik som de var utviklet i den scholastiske metafysik. I 1816 hører vi
om en cand. theol. F. P. I. Dahl som docent i filosofi; helbredshensyn
nøder ham til snart at træ tilbake. I 1824 er juristen Claus Winter
Hjelm konstitueret som docent i filosofi, et fag han foredrager til han i
1826 blev lektor i lovkyndighet. Han er et skarpt hoved, og som jurist
ikke uten fortjeneste, men det kunde ikke efter hans fordannelse med
rimelighet ventes at han skulde ha noget større overblik over filosofien.
Han har gjort sig saa vel bekjendt med ett system at han har kunnet
foredrage i dets aand; andre synspunkter slipper bare i ringe grad
indenfor hans horisont. Jeg har gjennemlæst nogen forelæsninger av W. Hj. i
manuskript (tilhørende hans søn redaktør Winterhjelm i Stockholm). De
omhandler logik, psykologi, metafysik og sædelære. Metafysiken
indeholder nærmest en dialektisk drøftelse av forholdet mellem Jeg og den
objektive verden, mellem enhet og mangfoldighet. Og psykologien tar
farve av det metafysiske standpunkt. Under fremstillingen av sjælelæren
læner W. Hj. sig til ScHELLiNG’ske grundbegreper: polaritet, irritabilitet,
organisk liv etc. Han slaar fast at der er to utgangspunkter for den
psykologiske granskning: det empiriske og det rationale utgangspunkt.
Det siste tar fat ved den høieste enhet og utvikler derav de forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
