Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Undervisningen i psykologi i den første tid ved Kristiania universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANATHON AALL. H.-F. Kl.
1 : - —-
grundsætninger samt disses indbyrdes forhold. Da sjælelæren hos W. Hj.
fremstilles som fortsættelse av logik og metafysik, saa erklærer forf. at
han her vil bruke den »rationale« fremgangsmaate, rigtignok under stadig
hensyn til hvad erfaringen lærer. Denne ytring er betegnende for
standpunktet, et væsentlig spekulativt standpunkt. Hensynet til fremstillingens
systematik nævnes som avgjørende; det oversees helt at spørsmaalet om
principet maa gaa forut for spørsmaalet om systemet; at det som
avgjør principet maa være den psykologiske gjenstand selv, det faktisk
foreliggende sjælsliv.
I sin lærernød vendte Kristiania universitet sig i denne tid ogsaa
til Danmark efter filosofer, og aaret 1826 bragte da ogsaa fra
Kjøbenhavn et dansk tænkeremne som lektor paa den filosofiske lærerstol ved
det norske universitet. Det var digteren og filosofen Poul M. Møller.
Fra 1828 blev han professor. I 1831 ombyttet han professoratet i Norge
med samme stilling i Kjøbenhavn, der han ogsaa passet bedre hjemme.
Poul Møller, en elev av Sibbern i Kjøbenhavn, foredrog i Norge de
vanlige discipliner, deriblandt ogsaa psykologi. Heroppe har han gjort
bekjendtskap med Hegels filosofi, og det er vel ham som endnu før
30-aarene har indført den i Norge, der den skulde raade grunden til
aarhundret gik tilende. Likeoverfor det faktum har det for et norsk
synspunkt mindre interesse at han siden har arbeidet sig ut av
standpunktet. Historien om P. Møllers filosofi fortæller: Han har tilslut set
paa ethvert avsluttet system som utslag av affektation; han har utviklet
en skarpsindig lære om sandheten som bare en realitet i den
subjektivitet som tænker den, og han har ved sin individualisme paavirket Søren
Kierkegaard. Alt dette er enkeltheter ikke uten interesse for det
psykologihistoriske spørsmaal, men hjemfalder nærmest Danmarks, ikke Norges
historie.
Til den gruppe av mænd som er skildret ovenfor, maa endnu regnes
en som væsentlig er av samme filosofiske type, nemlig digteren J. S.
Welhaven. Det er et litet billede paa vort fags stilling i den almindelige
akademiske bevisthet, at denne mand, som hadde tjent sine sporer i en
national brytningstid som smaksdommer og sanger, blev sat til at
foredrage filosofien ved vor videnskapelige høiskole. De store filosofer er
saadanne som trænger dypt ned i problemerne og er rustet ut for den
filosofiske opgave ved øvelse i kritik og videnskapelige fagkundskaper.
Andre, maa man si, bringer det ikke videre end til om de vanlige
strids- og lærepunkter at kunne by paa et mere eller mindre
orienterende ræsonement. Welhaven hører til disse siste. Noget selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
