Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. M. J. Monrad f. 1816 — † 1897
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 ANATHON AALL. H.-F. Kl.
metoder. Det krav vaaknet for alvor, at bygge sine domme om
sjæls-livets foreteelser og love ikke paa almindelige rent logisk utviklete
begreper, men paa exakt iakttakelse, maaling og analyse av indre
selvoplevelser. Det er forstaaelig at M. ikke hadde let for at ta del i det
nye granskningsarbeide; men det maa lægges ham tillast at han stillet
sig saa uvillig overfor det, ja søkte at hindre dets fremgang i sit land.
Det ser næsten ut som en skjæbnens ironi at Monrads motlæg mot
den nyere aand fremtrær i foredrag og skrifter samtidig med indlæg
fra andet hold til gunst for den, nogen indlæg som kan kaldes
for merkestene i denne videnskaps nordiske eller almeneuropæiske
historie
1856 blev der holdt et skandinavisk naturforskermøte i Kristiania2.
I dette tok M. del med et foredrag: »Nogle bemerkninger om grækernes
naturvidenskabelige standpunkt, dets forhold til og betydning for den
nyere naturvidenskab«.
Emnet var ikke uheldig valgt. En Demokrit, en Aristoteles, for ikke
at tale om en Galen eller om de gamle fysikere og »matematikere«
byder paa aktværdige bidrag til naturstudiet. Fra Anaximander,
Em-pedokles og Lucrets har vi høist merkelige biosofiske teorier3, tanker
om tilværelsens sammenhæng og livets overgangsformer, ting som ligner
paa en anticipation av utviklingstanken, og som bl. a. har virket
tilskyndende paa M.s landsmand Treschow. Ikke med et ord indiater M.
sig paa disse interessante kjendsgjerninger. Hele hans opmerksomhet
er fangen i noget helt negativt, nemlig i at fremhæve visse farer, som
skal være paaferde naar en tænker akter paa de forvirrende
enkeltfænomener i naturens aandsfremmede verden. Man skal — saaledes
formaner M. — vogte sig for at drive formeget paa med
detailundersøgelser, »stængt inde i laboratorier og kabinetter«, istedetfor en »levende
opfattelse af naturen og dens processer i deres frie, vilde, store
oprindelighed«. Saaledes lyder den norske filosofs tale.
Samme gang holder en norsk mediciner Christian Boeck et
foredrag4 om følgende emne: »Hvorvidt er man istand til at bestemme den
tid, der udfordres for at udføre visse aandelige funktioner?« Ved hjælp
av en ny forsøksmetode og ved at bruke et av ham selv konstrueret
1 De følgende par exempler har jeg allerede omtalt i Festskriftet for Kristiania
universitet 1911.
2 Forhandlingerne fra dette 7de møte blev trykt i Kristiania 1857.
3 Zeiler, Die Philosophie der Griechen. 5. Aufl. I, 1, s. 220 IT., 227 fg. II, 2, s. 793 ff.
III, i, s. 415 fg.
4 Refereret i samme Forhandlinger s. 27 fl’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
