Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Fortsættelse; psykologien i Norge under hegelianismens enevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 ANATHON AALL. H.-F. Kl.
de metafysiske problemer, der opstod naar man hadde med rent
immaterielle størrelser at gjøre. En hegelsk psykologi diskuteret derfor
med forkjærlighet spørsmaal indenfor et omraade der idéen var »vendt
tilbake til sig selv«. At dette videnskapelig set maatte føre til at gaa
i ring; at det var ræsonementet som evig og altid »vendte tilbake til
sig selv«, kort at den hegelske psykologi løp ut i tautologier, det hadde
man naturlig ikke syn for.
Navnlig hos den første av de ovenfor nævnte filosofer, G. Lyng,
trær de for hegelianismen eiendommelige træk frem paa en under vort
synspunkt tydelig maate. Samme maate at naa frem til
naturkjends-gjerningerne paa, nemlig ad omveie; samme hang til at reducere dem
til en slags skygger av en aandelig, idéens virkelighet. I sin Lærebog
i den objektive logik (trykt som manuskript, Kr.ania 1881) drøfter han
idéen og anstiller i samme forbindelse (s. 102) følgende betraktning, som
karakteriserer hele tænkemaaten: Nemlig kan organismen reproducere
sig av sit eget, maa den ogsaa kunne reproducere sig av fremmed dertil
skikket, d. e. organisk material, eller den almindelighet den har i sig
som magt over sit eget stof, maa den ogsaa kunne aapenbare utat, og
det er ernæringen.
Lyngs psykologi er den fuldstændige parallel til Monrads. I hans
Lærebog i psykologi (trykt som manuskript i 1884) er der samme
misforhold i stofvalget som hos M. Paa den grundlæggende del av
sjæls-livet, fornemmelserne, ofrer han bare et par sider. Det saakaldte
magiske sjælsliv indtar dobbelt saa rom plass. Om hudfølelsen faar vi
høre at den er »uden særegne receptionsapparater, og rent umiddelbart
opfatter legemernes konkrete realitet og selvstændighed«.
Det kan lønne sig til sammenligning med det Monrad og Lyng
sier om dette punkt, at læse de forstandige ord hos Treschow om
hudfølelsen i hans arbeide: Om den menneskelige natur, s. 63 fg.
Efter Lyngs død opstod der inden ansættelsesmyndigheterne tvist
om hvem som skulde bli efterfølgeren. Monrad drev igjennem at Pontus
Wikner blev valgt. Heller ikke med denne spekulative filosof kom der
nogen fornyelse for psykologien i landet. Hans hovedverk:
»Tidsexi-stensens apologi. Ett styck relationstheori« blev utgit efter hans død (av
L. H. Åberg, Upsala 1888). Her drøftes forskjellige problemer som
ogsaa har psykologisk interesse: tiden, tilværelsen, rummet, virkning,
virkelighet, forandring; men synspunktet er væsentlig metafysisk.
Da lærerstolen i filosofi ved Wikners død igjen blev ledig, hadde
Monrads retning i et par aar at maale kræfter med den motstaaende
empiriske retning, som nu ogsaa hadde fundet talsmænd i vort land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
