- Project Runeberg -  Psykologiens historie i Norge : et kapitel av den norske videnskaps historie /
47

(1911) [MARC] Author: Anathon Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Fortsættelse; psykologien i Norge under hegelianismens enevælde - 6. Erfarings- og experimentalpsykologer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

içi i. No. 3.

PSYKOLOGIENS HISTORIE I NORGE.

47

Det blev atter Monrads retning som fik overtaket, og Mourly Vold
blev ansat som professor i 1890. Som hegelianer hadde M. Vold
dokumenteret sig ved sin i 1881 skrevne prisavhandling: »Om teleologiens
begrep«. I samme aand er hans avhandling om H. Lotzes ontologi,
skreven som indberetning til kollegiet om en stipendiereise til utlandet i
1877. Standpunktet gjør ham, til at begynde med, fremmed overfor
psykologiske problemer. I Videnskapsselskapets Forhandlinger for 188 s
offentliggjorde M. V. et arbeide over Alb. Krauses Darstellung der
kantischen Raumtheorie. Spørsmaalets kjerne er noget psykologisk: det
sjælelige grundlag for rumsansen. Men forfatteren glir helt ut i
metafysiske diskussioner. Om end M. V. i stigende grad nærmet sig Kants
filosofi, saa er hans spekulative grundsyn i bund og grund i slegt med
den hegelske lære om begrepet, og hans undervisning gjennem
forelæsninger i psykologi er endnu fortrinsvis støpt i den aprioriske
tænknings form.

6. Erfarings- og experimentalpsykologer.

Imidlertid nærmer gjennembruddet sig, forberedt som det var
gjennem flere tilløp inden universitetet og især utenom. Allerede Mourly
Vold hadde, efterat han som professor ved universitetet hadde overtat at
undervise den akademiske ungdom, i stigende grad tilegnet sig resultaterne
av tidens forskninger paa psykologiens omraade. Et særskilt
psykologisk spørsmaal, drømmeproblemet, viet han sin personlige opmerksomhet
og tilkaldte ogsaa studenter til at være med paa sine experimentelle
forsøk og øvelser. Resultatet av sine aarelange undersøkelser
offentliggjorde han i et par kortere meddelelser i utenlandske tidsskrifter, medens
hovedutbyttet efter hans død er under trykning: Ober Traume (iste bind
utkommet 1910). Selv om der er ting at utsætte paa arbeidet, slik som
det er anlagt, og selv om det maa erkjendes at det experimentelle
apparat er overmaade enkelt og synspunkterne for undersøkelsen litet
omfattende, tildels feilaktige, saa fortjener dog arbeidet ros for den flid
og samvittighetsfuldhet det er utført med; fremforalt er den
kjendsgjerning, at en oprindelig ren metafysiker kommer til at sætte sig som
hovedformaal at løse en empirisk opgave ved experimentets hjælp, et
merkeligt tidernes tegn.

Da M. V. tok op en saadan opgave, var isen alt brutt, og den nye
kurs stillet av andre mænd, som til forskjel fra M. V. principielt dyrket
erfaringsvidenskapen og opstillet experimentet som midlet til fremskridt
i psykologien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:43:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/psyhist/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free