- Project Runeberg -  Bidrag til Kundskap om Qvænerne i Kongeriget Norge /
29

(1848) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Qvænerne i Finmarken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29
tekjærhed og Brutalitet, men delte ere Undtagelser. At
Falskhed er nogen fremherskende Last hos dem, har
jeg ikke havt Anledning til at erfare, ligesaalidt forme
nes Umoralitet at tilhøre dem mere end andre. Til en
rigtig og retfærdig Bedømmelse af Folket er Bekjendt
skabet med dets Sprog aldeles nødvendigt. Uden Kund
skab i et Folks Sprog lærer man ikke at kjende, hvad
der bor iet Folk. Et mangeaarigt Bekjendlskab til
og Ophold iblandt Folket er ligeledes nødvendigt til
at lære at kjende det. Ikke førend under mit sitlste
Ophold i Finmarken har jeg vovet offentlig at udtale
en bestemt Mening om Qvænerne i Finmarkens Amt,
og denne Mening er til Folkets Fordel. Jeg er der
for ogsaa af samme Anskuelse som de af Hr. Provst
Rode anførte tyende B.escripter af 6te Marts 1750 og
26de August 1796, hvilke senere hen skulle blive an
førte. Ligeledes er jeg i Hovedsagen enig med von
Buch, uden dog at ville hæve Qvænerne paa Finnernes
og Normændenes Bekostning. Det har naturligvis al
drig været min Hensigt at ville, og jeg formener keiler
ikke at have ophøiet Qvænerne paa mine Landsmænds
Bekostning, men at lade dem vederfares den Anerkjen
tlelse, de som ytlende og bidragende Medlemmer af det
norske Stalssainfund og af den norske Statskirke, efter
min Overbevisning, tilkommer. Man kan meget godt
lade alle tre Folk, Normænd, Finner og Qvæner veder
fares hvad jeg kakler Iletfa:rdighed, uden at derved
noget af dem sker eller vederfares en utilbørlig Tilsi
desættelse. Folkets Kjærlighed til og Vedhængcnhed
ved deres Sprog, kan jeg i det mindste ikke anse som
et Vidnesbyrd om übeføiede Prætensioner, eller som et
Bevis paa Hovmod, Gjenstridighed, Opsætsighed, o. s.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:45:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/qvaenerne/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free