Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortegnelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Lyngen.
Qvænernes Antal antages at have aftåget siden Fol
ketællingen i 1835. Indvandringer fra Sverige og Rus
land fandt især Sted i Aarene fra ISOO—lBO6 samt 1832
og 1833, og tildels 1839, n da 3lisvæxt skal have ind
truffel i deres Hjembygder. Flere Familier kom ide
sidstnævnte Aar om Vinteren gaaende over Fjeldet.
Savnende Alt til Livsophold ved Ankomsten var deres
første Omsorg at faa deres Børn bortsatte til Familier
her i Sognet; Børnene bleve da antagne som Foster
born, dels af Finner dels af Norske. Da de fleste vare
i en ung Alder tilegnede de sig de Familiers Sprog, i
hvis Midte de bleve optagne. Det bar saaledes hændt,
at Søskende, der først i Skolen have truffet sammen,
ikke have kjendt hverandre, og stundom ikke forstaat
hverandres Sprog. En Del af disse Qvæner reiste se
nere til Skjervø, Alten-Talvig og Hammerfest. I de
sidste fem Aar ere faa Qvæner indvandrede, og have
dcsuden begivet sig til de nordligere beliggende Præ
stegjelde, undtagen tre Familier, som forbleve her.
Der ere Flere, saavel yngre som ældre, der ikke ere
kyndige i det norske Sprog, omtrent det halve Antal
kan henregnes til disse. Ide Familier, hvor Faderen
er Normand, men 3loderen Qvæn, benyttes som oftest
det qvænske Sprog. De Qvæner, der ere Opdragne hos
Normænd, kunne ikke skjelnes fra disse.
Skjervø.
Qvænernes Antal antages i det Hele at være i
Stillestaaende. Enkelte Qvæner komme vel ogsaa i
denne Tid hertil fra Sverige, men adskillige, som i
længere Tid have opholdt sig her, vende tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
