Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blive liaarde, Luften er friskere ilden at være kold,
Solen skinner muntrere uden at være for varm,
Markerne er grønnere end nogensinde ellers hele Aaret,
og paa Agrene ligger Havrenegene som Dynger af Gruld.
Men det eiendommelige ved Jædersommeren er
Lyngen.
Hele Aaret igjennem staar den stille og beskeden
og siger ingenting, og det er kun dens nærmeste Venner
og Bekj endte, som altid vedbliver at sætte Pris paa
den, — Østlændingen og Byfolk taler om ,,de triste
Lyngheier“ og trækker Hovedet til sig, naar de reiser
med Jæderbanen. Selv medens alle dens Kollegaer i
Planteverdenen anstrenger sig til det yderste i de korte
Sommermaaneder og blomstrer, saa de næsten mister
Pusten, staar Lyngen lige rolig og lige ubemærket.
Men da! —• naar Jædersommerens mørkeblaa Himmel
og Solskinsdage kommer, naar alle de andre er
ud-blaaste og færdige, og der ikke findes andet igjen end
visne Potetesblomster, ■—• da- spreder Lyngen sin Kappe
saa blaa og beder skjøn Jomfru at hvile derpaa! —
og Mage til Kappe kan man lede længe efter baade i
Nord og Syd.
Alt det, som ellers er graat og brunt — d. v. s.
tre Fjerdeparter af hele Jæderen — bliver pludselig
lys-violet, med en Farve saa fin, at man skulde tro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
