Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nattens Vind susede vemodigt i nogle Enerbuske langs
Veikanten og isnede os lielt ind til Marven trods
Kapper og Tæpper.
Et eneste bittelidet Hus laa ved Veien, og vor
Kusk — han heder Pignol— stod med en Vognlygt
i den ene Haand og bankede af alle Kræfter paa
Døren med en Sten.
En Lem blev forsigtig aabnet i Etagen ovenover,
og jeg skimtede et blankt Geværløb, et forskrækket
Ansigt og en strikket Nathue.
Pignol forsikrede om vore fredélige Hensigter, og
lidt efter blev vi sluppet ind af Manden med Nathuen,
som gjorde Ild op, for at vi kunde faa Kaffe; men
han lod ikke til at have fuld Tillid til os alligevel;
thi han havde taget Geværet med nedenunder og
flyttede det med sig, hvor han gik. Han saa tydelig
lettet ud, da vi drog afsted, og vi kunde høre ham
langt nedover Veien laase og stænge og sætte Slaaer
og Bommer for Døren.
Det begyndte saa smaat at lysne, medens vi
langsomt og forsigtig fulgte Veien nedover Fjeldsiden,
langs dybe Afgrunde og over bvælvede Broer, som
staar den Dag idag lige saa solide, som den Gang
Romerne byggede dem, og da vi kom frem gjennem
et trangt Pas i Fjeldet, stod Solen op over en deilig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
