Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dal, som bredte sig dybt under os mellem høie, blaa
Fjelde.
Vi befandt os nu i Departementet Var, et af de
mest afsides og „uciviliserede“ i Frankrige, og især i
denne Del er det langt mellem Landsbyerne og langt
fra Jernbane eller By.
Bønderne, som alle er Vindyrkere, er for det
meste rige Folk og langt mere selvbevidste og
uafhængige end andre Steder i Landet, men ogsaa mere
elskværdige og imødekommende; de har desuden en
medfødt Værdighed over sig og en egen høitidelig
Maade at tale og føre sig paa, som virker høist
forunderlig.
Dalbunden var aldeles flad og optaget af
Vinmarker, som Ruderne i et Schakbræt; — der fandtes
ikke et Træ eller en Busk, — bare den ophakkede,
røde Jord og de uendelige Rader af Vinranker, saa
langt vi kunde se.
Men midt paa Sletten hævede sig en ensom
Klippekegle, som paa Toppen bar en vidløftig Borgruin med
Taarne og Mure og store, tomme Vinduer, hvorigjennem
Solen skinnede. Denne Borg har en mørk og blodig
Historie; — ligesom George Sands berømte
Roche-Mauprat, var den nemlig i Slutningen af Middelalderen
Sædet for en Række Røverriddere, som terroriserede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
