Return to Recent Changes
| Changes made to nordutid/1-1/0106 - (history) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Version | Size (words) | Common | Deleted | Inserted | Changed |
| 1.1 | 305 | 294 = 96% | 3 = 1% | 8 = 3% | |
| 1.2 | 304 | 294 = 97% | 0 = 0% | 10 = 3% | |
400
M. Hammerich.
Universitetets offentlige Disputationsacter ere ikke saaledes
beskafne, at de kunne bevise Hensigtsmæssigheden af at
forhandle videnskabelige SporgsmaalSpörgsmaal paa Latin. Dette er
raaaskee
maaskee allermest iöinefaldende, naar Forhandlingens Gang
förer En af de Disputerende til at udvikle sin Mening i
Sammenhæng; thi naar de samtale i korte Sætninger, kunne de
hjælpes ad med at bringe Udtrykket tilveie, og lykkes det
dem ikke paa det Bedste, saa kan dette tilskrives deres
Kamp med de Modbemærkninger, der uophörlig anfalde og
ligesom overfalde dem, hvorimod man, under en uforstyrret
Udvikling af deres egne Tanker, seer dem i Haandgemæng
med Sproget. Men saadanne længere Foredrag, der nu ikke
mere höre til Sjældenhederne, ere i sig selv at betragte som
en Indrömmelse til Nutidens Fordringer. Den Disputation
-methode,
Disputationsmethode, der har Hjemmel i Universiteternes ældre Historie,
er streng syllogistisk-samtalende.<sp>syllogistisk-samtalende</sp>. Denne Methode,
hvis Utilstrækkelighed som DännelsesmiddelDannelsesmiddel for Foredraget
blev afhjulpen ved de ovenomtalte Deelamationer,Declamationer, bærer i
alle Maader Præg af sin Tidsalder. Den opkom nemlig paa
en Tid, da Videnskabeligheden saa at sige stod i sit Rusaar,
da Dialektiken som Tænkningens Redskab var nærmeste
Gjenstand for den akademiske Begeistring, forat man, naar
denne Forberedelse var fuldbyrdet, kunde blive istand til
at tænke Sandheden gjennem dens egen Dialektik; hertil kom,
at igrunden Resultaterne stode som det Givne og
Hovedopgaven var at deducere og combinere dem. Dengang var
altsaa Tilhorernes Interesse henvendt paa Disputatorernes
dialektiske Færdighed ; disse prövede Styrke i offentlige Lege,
og den Beundring, man ydede Seierherren, var ligesom et
Offer, man skyldte den guddommelige Kunst, til hvis Dyrkelse
man havde indviet sig. I Overeensstemmelse med
Tilhorer-ties
Tilhörernes Fordringer stode nu ogsaa de Disputerendes Præstationer,
og da de ved deres philosophiske Universitetsstudier især
gik ud paa theoretisk og praktisk at finde sig tilrette i
Syllogismer og logiske Formler, kunde de derved bringe det
til sand Virtuositet i at behandle allehaande Argumenter og