Return to Recent Changes
| Changes made to nordutid/1-1/0107 - (history) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Version | Size (words) | Common | Deleted | Inserted | Changed |
| 1.1 | 331 | 307 = 93% | 6 = 2% | 18 = 5% | |
| 1.2 | 369 | 307 = 83% | 17 = 5% | 45 = 12% | |
Om Disputereövelser ved Universitetet. 403paa det Fyndigste at anbringe <b><i>negationem falsi, interpreta tio
-nem obscuri,falsi</i></b>,
<b><i>interpretationem obscuri</i></b>, <i><b>distinctionem ambigui.ambigui</b></i>. Men hvorledes forretter
man <sp>nu</sp> sine partes? uMisere<b><i>partes</i></b>? „<i><b>Misere et hæsitanter, absque methodo</b></i>”,
ligesom hiin „Slyngel",„Slyngel”, der, da Præses engångengang distingverede
<b><i>inter rem et modum rei,rei</i></b>, ikke undsaae sig ved at spörge:
<i><b>quid hoc est?</b></i> Imidlertid er dette ikke saa ligefrem at
betragte som en Mangel ved vor Tids Dannelse. Thi uagtet
alle de Hindringer, Brugen af det latinske Sprog lægger i
Veien for en tidsvarende Udvikling af Disputationsvæsenet,
öiner man dog umiskjendelige Spor af en Stræben efter at
disputere grundigt, kun under en ny Form. At man forlader
den gamle, har sin dybeste Grund i vor Videnskabeligheds
Positivitet, sin nærmeste Grund i den Omstændighed, at man
ikke er opdraget ved hiin Phüosophia<b><i>Philosophia instrumentalis</i></b> med alle
dens Formler og sindrige Abbreviaturer. De Disputerende
forstaae ikke længer at tale fyndigt i Spørgsmaal og Svar;
de gaae mere ud paa at overbevise Modstanderen og det
forsamlede Auditorium ved at belyse og begrunde deres
afvigende Meninger, end paa at nodenöde Modstanderen til Skridt
for Skridt at hjælpe med til sin egen Ödelæggelse og ende
med et <b><i>Victas manus porrigo.porrigo</i></b>. Men netop i denne
Fremgangsmaade antydes Overgangen fra det Gamle til det Nye, fra en
Styrkepröve i den saakaldte Disputerekunst til en videnskabelig
Discussion, der staaer umiddelbart i Sandhedens Tjeneste.
At det nu saavel'saavel for TilhorerneTilhörerne som for Talerne maa være
langt mere tilfredsstillende at deeltage i en Kamp om
Meninger end i en Strid imellem Personer, behöver ikke noget
Beviis. Skulde der altsaa indrettes Disputereövelser imellem
Studenterne indbyrdes, maatte og vilde man ufejlbarlig slutte
sig til denne nye BetningRetning i det offentlige Disputationsvæsen
og navnlig, isteden for paa gammel Viis at smaatale ligesom
i Akrosticha, indföre en sammenhængende dialogisk
Forhandlingsform, lig den, der nuomstunder er gjældende ved alle
andre Discussioner end de akademiske. Men for denne Form,
end sige for dens Conseqvenser, vilde man dog kun meget
uegentligt kunne siges at finde MonsterMönster i det nuværende Dis-