Return to Recent Changes
| Changes made to trap/3-4/0359 - (history) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Version | Size (words) | Common | Deleted | Inserted | Changed |
| 1.2 | 714 | 713 = 100% | 0 = 0% | 1 = 0% | |
| 1.3 | 714 | 713 = 100% | 0 = 0% | 1 = 0% | |
den overtoges af Sønnen Justitsraad Fr. Stadel til Ullerup, derpaa fra 1860 af dennes
Datter S. Sonnesen, fra hvem den 1881 gik over til hendes Svigersøn, den nuv.
Ejer Premierlieutn. C. C. Mansa. — <sp>Hovedbygningen</sp> er opf. 1861 af Grundmur
og bestaar af een Fløj i 1 Stokv. med takkede Gavle.
<i>Skarregaard</i> var 1406 en Sædegaard, der ejedes af Niels Eriksen (Banner), hvis
Sønnesønner Thomas og Niels Eskilsen ejede den 1481—1507. Thomas Eskilsens
Søn Søren Høg solgte den til Hr. Otte Krumpen, der ejede den 1568. Siden
skattede den som en Bondegaard indtil ved 1650, men 1662 var den en Hovedgaard
(31 Td. Hrtk.), tilhørende Sivert Brockenhuus. 1726 var den paany en
Bondegaard paa 16 Td. Hrtk., der 1776 laa under Nandrup. — <i>Skarreborg</i> Voldsted
(95X113
(95×113 F.) ved Skarregaard er anlagt paa en stor, 150 F. høj Banke og bestaar
af et 1 1/2—2 F. højt Jordbrystværn, der omslutter en stor, firsidet Plads; den vestl.
og sydl. Side dækkes af Grave. Der er fundet Rester af Stenfundamenter og
Jærnsager fra Middelalderen. Voldstedet er fredlyst.
Bondegaarden <i>Hanstholm</i> (16 Td. Hrtk.) ejedes 1662 af Siv. Brockenhuus til
Skarregd.; fra hans Bo udlagdes den 1685 til Fru Helle Gyldenstierne. Den ejedes
1697 af Niels Unger, som 1699 solgte den (9 Td. Hrtk.) for 190 Rd. til Ole Krabbe
til Nandrup, fra hvilken Gaard den først 1772 blev frasolgt til Jens Stadel til Sø.
<i>Dybdal</i> blev 1474 af Johanne Andersdatter givet til Dueholm Kloster. —
<i>Hyldgaard</i> i Sejerslev nævnes 1496. — Gaarden <i>Feggeklit</i>, ved Foden af Feggeklit
Bakke, paa hvilken en Del af dens Jorder ligge, har været ejet af Adel, bl. a. 1688
af Agnete Kaas til F.
Til Egnen (Skarreborg eller Feggeklit) er <i>Hamletsagnet</i> knyttet, idet Kong Fegge
eller Fenge, der havde dræbt sin Broder Ørvendel og ægtet hans Hustru, blev dræbt
af Ørvendels Søn Amled.
I Sognet er der fredlyst 4 <sp>Gravhøje</sp>.
</chapter>
<chapter name="Ejerslev Sogn (Morsø Nørre Herred)">
<b>Ejerslev Sogn</b>, Anneks til Sejerslev, omgives af dette og det andet
Anneks Jørsby samt Limfjorden (Løgstør Bredn.). Kirken, midt i Sognet,
ligger omtr. 2 Mil N. N. Ø. for Nykjøbing. De højtliggende og bakkede
Jorder (Hulhøj, 131 F., 41 M.) ere tunge, lerblandede med Lerunderlag og
meget frugtbare. Paa Vestsiden ligger den siden 1868 udtørrede Hund Sø.
<sp>Fladeindholdet</sp> 1896: 1328 Td. Ld., hvoraf 690 besaaede (deraf med Rug 75,
Byg 131, Havre 295, Bælgsæd 7, Frøavl 36, Blandsæd til Modenhed 93, Grøntf. 4,
Kartofler 24, andre Rodf. 23), Afgræsn. 356, Høslæt, Brak, Eng m. m. 167, Haver
6, Moser 20, Kær og Fælleder 27, Stenmarker 26, Veje og Byggegr. 32, Vandareal
m. m. 2 Td. <sp>Kreaturhold</sp> 1898; 144 Heste, 594 Stk. Hornkvæg (deraf 210 Køer),
747 Faar, 114 Svin og 5 Geder. Ager og Engs <sp>Hartk.</sp> 1895: 101 Td.; 29
Selvejergaarde med 89, 41 Huse med 12 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. <sp>Befolkningen</sp>,
1/2 1890: 446 (1801: 167, 1840: 267, 1860: 337, 1880: 422), boede i 86 Gaarde
og Huse; <sp>Erhverv</sp>: 9 levede af immat. Virksomhed, 288 af Jordbr., 22 af Fiskeri,
77 af Industri, 7 af Handel, 23 af andre Erhv., 19 af deres Midler, og 1 var under
Fattigv.
I Sognet <sp>Byerne</sp>: <i>Ejerslev</i> (1422: Etherslef) med Kirke, Skole,
Missionshus (opf. 1890 mod N. ved Grænsen af Sejerslev S.) og Mølle;
<i>Vester-Hunderup</i>. Gaarde: <i>Øster-Hunderup</i>, <i>Damgd.</i>, <i>Bisgd.</i>, <i>Kirkegd.</i> og
<i>Hovgd.</i>
Ejerslev S., een Sognekommune med Sejerslev og det andet Anneks
Jørsby, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
disse samt under 5. Udskrivningskr.' 244. Lægd. Kirken tilhører nogle af
Beboerne.
<i>Kirken</i> bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med
fladt Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Syddøren spores. Flere store Bindesten i Kirkens Vestmur tyde paa, at der her
har staaet et Taarn. Vaabenhuset, af Mursten, er ombygget 1890. Alterbord af
Granit med Relikviegemme. Altertavle fra 16. Aarh., overmalet. Kalk, skænket 1639
af Peder Nielsen Basse. Prædikestolen, i romansk Stil, er noget yngre. Smuk