Return to Recent Changes
| Changes made to trap/3-4/0389 - (history) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Version | Size (words) | Common | Deleted | Inserted | Changed |
| 1.2 | 555 | 551 = 99% | 0 = 0% | 4 = 1% | |
| 1.3 | 561 | 551 = 98% | 6 = 1% | 4 = 1% | |
<b>Gasværket,Gasværket</b>, Øst for Nyhavn, er anlagt af Det danske Gaskompagni
og for dets Regning og toges i Brug 24/12 1854 (Kontrakten med
Kommunen fornyedes 1886 paa 25 Aar); det er flere Gange udvidet. Der
forbrugtes 1899 47,550,000 Kbfd. Gas; det besørger Gaderne belyste med
omtr. 530 Lygter.
<b>Elektrisk Lysstation,Lysstation</b>, i Doktorens Gyde, er opf. 1896 af Det danske
Elektricitets-Kompagni og er beregnet til at levere Lys til 4000 Lamper;
den leverede 1/1 1900 Lys til 2000 Lamper, deribl. til Belysning af
Havnen, Pontonbroen og Algade.
<b>Vandværket,Vandværket</b>, omtr. 1/4 Mil S. Ø. for Byen ved Anlægget Blegkilde, er
anlagt 1853-54 af Kommunen for 74,000 Rd., udvidet 1878 og 91, senest
1893-95. Det oppumper Vandet fra Brønde i Kridtlaget og fører det op i
store Reservoirer, der ligge paa en Bakke, og herfra løber Vandet ved
eget Tryk ind til Byen. Gennemsnitsforbruget pr. Døgn er 30,000 Td.
<b>Posthuset,Posthuset</b>, paa Algade, har Lokale i en gammel, uanselig Bygning.
<b>Telegrafstationen</b> er i Jærnbanegade, hvor ogsaa <sp>Statstelefonen</sp> er.
<sp>Jydsk Telefonaktieselskab</sp> har Station paa Nytorv.
<b>Toldkamret</b> har midlertidig Lokale i et gammelt Bryggeri, opf. 1827,
ved Stranden. En ny <sp>Toldkammerbygning</sp> efter Tegn. af
Bygningsinspektør H. Kampmann er under Opførelse paa den gamle Toldbodplads.
Om <b>Havnen</b> se S. 380
Mod Ø. i Byen, Ø. for Anlægget Karolinelund ved Hadsundvejen, ligger
det af Kommunen 1898-99, efter Tegn. af Arkit. Hoffmeyer opførte
offentlige <b>Slagtehus</b> og <b>Eksportslagteri</b> paa et omtr. 20,000 □ Al. stort
Areal. Bygningerne bestaa af en Administrations- og Beboelsesbygning, 2
Slagtehaller, et Svalehus, en Bygning til Hesteslagteri, Stalde m. m. samt
en elektrisk Lysstation. I Administrationsbygningen er der
<sp>Kødkontrolstation</sp>. Eksportslagteriet er beregnet paa Slagtning af omtr. 300
Kreaturer daglig. De af Kommunen i 1900 opførte <b>Torvehaller</b> ligge ved
Adelgade og Klosterjordet.
Som <sp>Garnison</sp> for 2. jydske Brigades Stab og 10. Infanteri-Regiment
(9., 11., 30. og 40. Bataillon) har Byen flere Bygninger, der benyttes af
Militæretaten. <b>Hovedvagten og Arrestbygningen</b> (tidligere i en 1805 opf.
Bygning paa Nytorv paa en i den gamle Slotsgrav opfyldt Grund), ved
Slotsgade (hvor før Gabels Gaard stod), en 2 Stokv. høj, 1890-91 af Kommunen
opf. Bygning i ital. Renæssancestil, efter Tegn. af Arkit. Momme og Olesen;
den indeholder Vagtstuer, Undervisningslokaler og Arrester. <b>Eksercerhuset</b>,
med en lille Eksercerplads mellem Nyhavnsgade og Kattevad, er det ældste
uden for Hovedstaden. S. for Karolinelund ligger den omtr. 32 Td. Ld.
store <sp>Eksercerplads</sp>, der ejes af Kommunen og udlejes til Militæret.
I Nærheden af det <sp>militære Sygehus</sp> (se S. 362) ligge ved Gugvej
de <b>militære Depotbygninger</b>, opf. 1890 af Kommunen efter Tegn. af
Arkitekt Hoffmeyer. <b>Krudthuset for militære</b>, ejet af Kommunen, ligger
ved Annebergvej; det <sp>civile Krudthus</sp> paa Skovbakken. Militæret
indkvarteres hos Grundejerne.
Af <sp>milde Stiftelser</sp> nævnes foruden de anførte: <b>Børneasylet</b> („Fr. VII's
<sp>Asyl</sp>”), Skomagergade, er opr. 5/6 1847 og har siden 1851 ejet sin egen
Gaard, der 1883 er ombygget og betydelig udvidet; den er i 2 Stokv. og
har Plads for 130 Børn. Asylforeningen har 1897 opf. en ny Bygning af
røde Mursten i 1 Stokv., efter Tegn. af Boss, i Poul Paghs Gade, <b>Vestre</b>