Return to Recent Changes
| Changes made to wiedgust/7/0371 - (history) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Version | Size (words) | Common | Deleted | Inserted | Changed |
| 1.2 | 297 | 296 = 100% | 0 = 0% | 1 = 0% | |
| 1.3 | 297 | 296 = 100% | 0 = 0% | 1 = 0% | |
-- det er mit Laar! og jeg vilde række efter det. Men
da hørte jeg en underlig raslende og skrattende Lyd,
og jeg saa', at hele den øverste Del af Laaret var rødt
og blodigt. Det var Politibetjenten, der stod og pillede
Huden af det, den var haard og tør, og idet den
raslede ned paa Loftet, lød det, som naar man piller
Skallen af ristede Kastanjer. Paa én Gang løftede
Manden Benet op ved Foden som for at slaa mig dermed.
Og ved denne Bevægelse gled hans Vest op over hans
Bukselinning. Han havde ingen Skjorte paa, og jeg
saa hans nøgne Mave, og paa Stedet, hvor Navlen
skulde være, saa' jeg et stort, cirkelrundt Glas,
gennem hvilket -- -- --
-- Puhh, næ--æ! sagde pludselig den tykke Fru
Petersen og rejste sig fra Sofaen, -- nu <sp>vi1vil</sp> jeg ikke
mere!
Sveden trillede hende ned ad hendes fede Kinder
ligesom Vandet ad en Skinke, der bliver bragt ind i
Varmen.
-- Der er noget, jeg maa læse for Dem endnu, mine
Damer! sagde jeg.
-- Næ Tak, sagde den lille Fru Hansen, -- nu maa
vi hjem.
Og hun rejste sig, og Fru Rasmussen rejste sig, og
Fru Jessen rejste sig.
-- Der er noget, jeg vil læse for Dem! gentog jeg
og søgte efter Manuskriptet paa Bordet.
Frøken Helga lagde Haanden paa min Arm.
-- Nu synes jeg, De skulde holde op, sagde hun.
-- Nej, sagde jeg, -- nej, paa ingen Maade! Jeg
skylder mine Gæster saa meget, de har vist mig saa
megen Venlighed, jeg maa dog -- -- --
-- Nu ta'er vi Tøjet paa! sagde den tykke Fru
Petersen.
-- Ja, værs'god! sagde jeg, -- værs'god! saa læser
jeg imens.
Damerne saa' paa mig med Rædsel og Gru, og